Barbie som rollemodel: Ikke hjemme hos mig

Kan dine børn bruge Barbie-dukken som rollemodel? Heftig debat om ny kampagne fra Mattel

- Barbie gør så meget mere skade end gavn på unge pigers psyke.

- Det er der masser af undersøgelser, der viser, så den her reklame generer mig.

Sådan skriver Clara P i en af de 820 kommentarer, en ny Barbie-reklame har fået på youtube. Mattel, der laver Barbie dukkerne, har nemlig sat gang i en heftig køns- og kropsdebat med videoen og det tilhørende slogan 'Når en pige leger med Barbie, drømmer hun om alt det hun kan opnå', for Clara er ikke den eneste, der synes at Barbie dukker er dårlige rollmodeller.

Sygelig kunstig krop
- Nej, Barbie er ikke noget godt forbillede, skriver den svenske blogger Ebba von Sydow i sin kommentar til Barbie-reklamen, og forklarer, at en dukke - der hvis hun var et menneske, ville være 180 høj og veje 39 kilo - aldrig kommer ind i hendes hjem:

- Der findes andre dukker, der ikke har en sygelig og kunstig krop med mikrotalje og enorme bryster - og fødder som kun dur til stiletter, skriver Ebba.

Bare mine børn vil lege med Barbie
Andre synes dog reklamen er den bedste og klogeste, de nogensinde har set, og med mere end 6 millionervisninger - og 9000 thumps up - ser det ud til, at Barbie godt kan vænne sig til rollen som rollemodel:

- Jeg græd, da jeg så den her video - den bringer bare så mange gode minder frem fra min barndom med barbie.

- Håber at mine egne døtre en dag kommer til at opleve det samme, skriver Brenda S.

Men hvad mener du? Er Barbie god som rollemodel?

 

 

12 kommentarer
Vis kommentarer