Barnebarn frygter de nye kørekortregler: Farfar tror han må køre over for rødt

Folketinget har vedtaget, at ældre bilister fremover ikke behøver en lægeattest for at få fornyet deres kørekort. Mia A synes ikke det i orden, for hendes farfar var livsfarlig indtil lægen stoppede ham

Fra d. 1. juli er det slut med de obligatoriske - og bekostelige - lægeattester, som mennesker over 70 skal have lavet, får at kunne beholde kørekortet. Arkivfoto: EkstraBladet
Fra d. 1. juli er det slut med de obligatoriske - og bekostelige - lægeattester, som mennesker over 70 skal have lavet, får at kunne beholde kørekortet. Arkivfoto: EkstraBladet

- Det er ikke i orden.

- Mange ældre kan ikke selv vurdere, hvornår de er ved at være for dårlige til at kunne køre i trafikken..

Øhh - er det rødt eller grønt man skal stoppe for?
- Min farfar er et godt eksempel, for hvis ikke han var kommet til lægetjek kunne der ha sket ting og sager.

- Han kunne eksempelvis ikke huske, om det var grønt eller rødt lys man skulle stoppe for.

Sådan skriver Mia A på jv.dk i en af de 130 kommentarer, Folketingets beslutning om at fjerne aldersloftet på kørekort har fået. I dag skal ældre - fra de er 70 år - besøge lægen, hvis de vil have forlænget retten til at føre bil. Hvis de er 75, skal de til lægen hvertandet år, og når de fylder 80 skal lægen sige god for dem hver år, men fra d 1. juli 2017 træder der nye regler i kraft.

Se også: Borgerservice sendte pensionist hjem 4 gange: Foto dur ikke

Et kørekort varer nu i 15 år - uanset alder
De betyder at alle kørekort, der fornyes efter denne dato, er gyldige i 15 år - uanset indehaverens alder, skriver jv.dk, men Mia A mener ikke, at de ældre skal have lov til at beholde førerretten så længe:

- Det tager ikke noget fra en ældre at gå til lægetjek, men det kan tage liv hvis man ikke gør.

- Det er rent held, at han (Mias farfar) ikke har været skyld i en ulykke og det var sket, hvis kortet ikke var blevet taget, det er helt 100.

Havde jeg ikke råbt stop var det gået helt galt
- Han er kørt direkte over for rødt i et stort lyskryds i Esbjerg, uden selv at ænse at det var forkert og han har også været tæt på at køre fodgængere ned i et fodgængerfelt.

- Hvis ikke jeg havde sat (siddet red.) ved siden af og råbt stop, så var det gået helt galt.

- Han har også været ved at køre den forkerte vej i en rundkørsel og han ville ikke høre, når vi sagde, at han ikke måtte køre mere.

Det er ikke de ældre der fylder i uheldstatistikken
- Han kunne ikke selv se at han var dement, og det var først da lægen konstaterede, at hans kørekort skulle tages og bilen blev solgt, at han stoppede.

- Så NEJ, det er ikke i orden, skriver Mia, mens Kirsten B er helt på linje med det politiske flertal:

- Selvfølgelig er det i orden.

- Det er ikke de ældre, der fylder i uheldsstatistikken - det er unge urutinerede, skriver Kirsten.

Men hvad tænker du om at man kan forlænge/forny gyldigheden af sit kørekort som 69-årig - og at man så først skal søge om forlængelse igen når man er 84 år?

På FDMs Facebookside har de nye regler også skabt voldsom debat. Her er de fleste positive, og Bente J har fået 9 likes for denne kommentar:

- Hver dag er jeg vidne til at der bliver kørt over for rødt lys, og jeg skulle hilse og sige, at det hver gang er de unge og de middelaldrende mænd og ikke de gamle, som laver dette stunt.

-  Så hvem der skal op til fornyet køreprøve, kan diskuteres ...

 

115 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere