Bekymret: 100 corona-patienter - lige over for plejehjemmet

De første af op mod 100 corona-smittede patienter er allerede indlagt på Farsø Sygehus - og det gør en pårørende til en beboer på plejehjemmet lige overfor nervøs.

Farsø Sygehus, der er klar til at tage op imod 100 corona-smittede patienter i bunden af billedet. Plejehjemmet Højgaarden ligger lige over for.
Farsø Sygehus, der er klar til at tage op imod 100 corona-smittede patienter i bunden af billedet. Plejehjemmet Højgaarden ligger lige over for.

- Jeg har et familiemedlem på plejehjemmet Højgaarden i den lille by Farsø, der har 3000 indbyggere.

- Det ligger blot 50 meter fra Farsø Sygehus, som har været kendt for sin ekspertise i fx knæoperationer.

- Men nu bliver dette hospital lavet om til 100 % corona-hospital!

- Med plads til jeg ved ikke hvor mange patienter. Der er allerede én corona-patient.

Kære leder - kan i ikke bruge mundbind fra nu af
Sådan lyder de første sætninger i en mail nationen! har modtaget fra en kvinde, hvis svagelige far bor på plejehjem i Farsø.
Kvinden har fulgt coronakrisen tæt og er meget opsat på, at personalet på plejehjemmet bruger maske/mundbind og andre værnemidler, så de ikke spreder smitte unødigt. Især nu, hvor der er planer om at plejehjemmets nabo, Farsø Hospital, skal være corona-hospital.

Konkret bliver der op mod 100 pladser til corona

Svar fra Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland:

- Aalborg Universitetshospital har taget hospitalsmatriklen i Farsø i brug til at varetage behandling af coronasmittede patienter, der har krav på professionel hospitalshjælp.

- Ibrugtagningen af Farsø er sket for at sikre, at Region Nordjylland har den kapacitet, der skal til i behandlingen af COVID-19 patienter.

- Konkret bliver der op i mod 100 sengepladser i Farsø til coronasmittede patienter, der ikke har behov for intensiv behandling.

- Hospitalet har taget imod coronasmittede patienter.

- Aalborg Universitetshospital er fuldt ud i stand til at varetage behandling af personer, der er i behandling for COVID-19.

- Farsø sygehus bruges i en periode udelukkende til coronapatienter, hvilket det er velegnet til.

- Vores personale er dygtigt og kompetent og der bruges værnemidler, når de er i kontakt med smittede personer.

 

Hendes brev – som plejehjemmet kommenterer nedenfor - fortsætter nemlig således:

- Jeg ringede så til lederen af plejehjemmet, og fortalte om min bekymring og anbefalede, at man fra nu af bruger værnemidler, fx mundbind, når man skal give de gamle og svage borgere på plejehjemmet bad.

- Og når rengøringshold er inde for at gøre rent på stuerne. Altså, hvor der er tæt kontakt.

- Min far har rygerlunger og er gangbesværet

Lederen svarede at de ikke bruger mundbind
- Hun svarede, at man henholder sig til Sundhedsstyrelsens retningslinjer og ikke bruger mundbind.
- Hun sagde også at de slet ikke har værnemidler, fordi de ikke kan få dem, da der ikke er nok!

- Hvordan har man nu tænkt sig det med dette hospital?

- Vil de ansatte kunne forlade hospitalet efter endt arbejdsdag og gå ned i supermarkedet og handle ind og eventuelt tage en livsfarlig smitte med sig, slutter den bekymrede datters brev, og Region Nordjyllands svar kan du læse i faktaboksen ovenfor. Plejehjemmet - som ikke er den eneste arbejdgiver, der har fået spørgsmål om brug af maske/mundbind - har sendt dette svar:

Men vi har dem - mundbindene - tilgængeligt
- Vi på alle kommunens plejecentre følger sundhedsstyrelsen anbefalinger/vejledning i forhold til brug af værnemidler – og herunder jo så også masker.

- Så i forhold til dit konkrete spørgsmål, så er det korrekt at personalet ikke som standard bære værnemidler.

- Vi har værnemidler tilgængeligt og tager disse i anvendelse som nævnt jf. sundhedsstyrelsen anbefalinger og vejledning herom, måtte sådanne situationer opstå, skriver plejehjemmet, der henviser til den til enhver tid gældende vejledning på Sundhedsstyrelsen hjemmeside, men hvad tænker du?

- Jeg synes i disse tider, at det må være frivilligt, om man vil bære maske eller ej, hvis man føler at det er det rigtige for en selv og kollegaer og de ældre, skriver Finn, der er gift med en sosu-hjælper, der ikke må gå med mundbind/maske. Arkivfoto: Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix nationen Sosu-hjælper må ikke gå med maske: De ældre bliver bange