Benet ædt over af betændelse: Nu skærer kommunen i Kens ydelse

Kens knogle i benet er rådnet over af betændelse, og det vil tage et år at bliver rask. Men spørgsmålet er om kommunen synes at han er syg

- Jeg tror du er berettiget til erstatning i en eller anden form.

- Det er absolut ikke rart at høre din historie Ken.

- Forstår sgu godt, hvis du er bitter. Det der kan man jo ikke gardere sig mod ..

Har altid arbejdet
Sådan skriver Lars U P i en af de medfølende kommentarer, Ken Sørensens Facebook-opslag om den triste situation han er havnet i, har fået. Ken er 48 år, uddannet maskinarbejder, og har arbejdet siden han var 14 år - også efter at han brækkede benet i 2010, og fik en alvorlig infektion.

 

Ken holdt en kort pause pga et brækket ben i 2010, og arbejdede frem til januar i år. Det han er rystet over er, at kommunen nu skærer hans sygedagpenge med 40 procent, så de 11.000 han har fået udbetalt siden januar, nu bliver til 7.000. Ken har sendt sit opslag - som er delt 9000 gange på Facebook - til nationen!. Det lyder sådan her: 

Har arbejdet om natten - og gerne mange timer
- Jeg har aldrig været ledig, og har måttet køre til København, Køge, Vordingborg og Næstved for at arbejde.

- Jeg har arbejdet om aftenen og natten, og gerne mange timer for at få det til at løbe rundt.

- I år 2010 brækkede jeg benet, og fik brug for det danske velfærdssamfund, jeg skulle opereres.

- Det foregik på Nykøbing Falster sygehus, og der fik jeg en infektion, som jeg har døjet med siden.

Det brækkede ben skulle opereres igen
- Jeg startede hurtigt på arbejde igen, med store smerter, og har arbejdet siden. December 2015 er mit knæ så slidt, at jeg skal under kniven igen. Det sker på Køge sygehus.

- Til trods for at jeg gør dem opmærksom på, at jeg har døjet med infektion siden 2010, og har været indlagt flere gange med betændelse i benet, vælger man at undlade penicillin efter operationen. Jeg får igen betændelse i benet, men bliver ikke taget alvorligt.

- April 2016 efter utallige læge og speciallæge besøg, får jeg konstateret at mit ben er ædt over af betændelse. Jeg bliver henvist til speciallæge i Ålborg.

- Den 9 juni køre jeg til Ålborg og bliver indstillet til operation i august, for at rekonstruere knoglen i mit ben.

Men nu skal jeg sættes ned i ydelse
- Den 13 juni, ringer Lolland kommune, og meddeler mig, at jeg nu skal sættes ned på 60 % af dagpengene såkaldt resurseforløbsydelse, fordi der ikke er klarhed om jeg bliver arbejdsdygtig igen.

- Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg vil arbejde, og så hurtigt som muligt, men det er de ligeglade med.

- Dette er takken for at have arbejdet, og betalt skat i 34 år.

- DET ER SGU HELT SYGT. Så hvis der er nogen der ude, der kan bruge en Maskinarbejder med et ben, må i gerne skrive til mig.

- SORT ARBEJDE ER VELKOMMEN!!!, da jeg har mistet alt tiltro til vores såkaldte VELFÆRDSSAMFUND!!!

Lægerne mener jeg kan være klar om et år
- Dette må meget gerne deles, så folk kan se hvordan vores samfund er blevet!!!. skriver Ken, der mandag morgen kan fortælle nationen! at han skal opereres d. 15. august, hvor han skal have transplanteret nogle knogle fra hoften ned, hvor benet er rådnet over, og at det ifølge lægerne nok vil vare et år, før han er klar igen.

Forstår du godt at Ken er vred? Og hvad synes du ken skal have i ydelse mens hans rådne ben bliver rask? Lige unde 11.000 udbetalt eller lige under 7000 udbetalt pr. måned?

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 
168 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere