Betalte 180.000 kr.: Møgtræt af lånebil

Han betalte 180.000 for en Nissan Micra med ekstraudstyr for halvandet år siden. Men i en stor del af tiden - faktisk i alt 13 gange - har han kørt i lånebil. Sælgeren er klar over problemet.

Hans bil har rigtigt nok, været på værkstedet mange gange, skriver Autocentralen til nationen! om Imads Micra - og den lånebil, de har givet ham 13 gange. Privatfoto
Hans bil har rigtigt nok, været på værkstedet mange gange, skriver Autocentralen til nationen! om Imads Micra - og den lånebil, de har givet ham 13 gange. Privatfoto

- I august 2019 købte jeg en bil hos Autocentralen i Kolding. Allerede efter 3 måneder begyndte jeg at opleve problemer med bilen.

- Bilen mister ’tyngdekraft’, dvs. at jeg har oplevet at køre på motorvejen, hvor gas -pedallen ikke virkede i omkring 10 sekunder, imens jeg mistede fart på motorvejen.

- Det er ikke just holdbart, da det på sigt kan koste mig livet.

Det retfærdige er at de giver en ny bil
Sådan indleder Imad E. et brev til nationen! om den Nissan Micra med ekstraudstyr, han betalte 180.000 kr for halvandet år siden. Imad bruger bilen til at køre i skole og på arbejde i, og han har også haft vagter i GLS. Men han synes den måde bilsælgeren har behandlet ham på er under al kritik – og derfor beder han nu nationen! om at skrive om sagen. Hans brev, som Autocentralen kommenterer nedenfor, fortsætter nemlig således:

- Til at starte med vurderede Autocentralen at bilen ikke fejlede noget.  Og selv om jeg efterfølgende oplever samme problem igen, mener de stadig ikke bilen fejler noget, efter de har prøvet at 'fikse' den.

De har ikke kunne afhjælpe problemet
- Det forløber på denne måde med dem omkring 10 gange indtil 2020 i oktober måned.

- Der fortæller jeg dem, at det ikke går længere og jeg kræver en ny bil eftersom min bil tydeligvis har haft fejl siden jeg købte den.

- De har ikke kunne afhjælpe problemet og derfor bør det eneste retfærdige være ,at de gav mig en bil tilsvarende den jeg købte.

Aurocentralen: Helt enige med Imad
- I de perioder de har prøvet at fikse bilen, har jeg haft en lånebil omkring 13 gange.

- Det er ca. 4-6 måneder i alt, skriver Imad E. og Autocentralen skriver til nationen! at de er noget uforståenden over for at medierne skal blandes ind - men at de glade for chancen for at kommentere på sagen:

- Er dog lidt forundret over, at Imad har sendt sagen til jer, da mine kollegaer på eftermarkedet og i salg, nu er helt enige med Imad, omkring de udfordringer, som han har med bilen.

- Garanti sagerne på hans bil, er håndteret lige efter bogen og vores importør, kender også til denne.

Bilen har været på værksted mange gange
- Hans bil har rigtigt nok, været på værkstedet mange gange og senest i går (garanti arbejde), hvor også her, Nissan Motor Europe har været på sagen.

- Vi har tidligere haft en dialog med Imad, omkring en eventuel tilbagetagelse, men her godkendte han selv bilen efter reparation og valgte derfor også selv, at køre videre og beholde bilen. Så vi er igen lidt uforstående over denne kontakt.

- Hvis dette i bund og grund går ud på en tilbagetagelse, så forstår jeg ikke, at Imad, ikke blot tager fat i os, da denne sag ligger mere eller mindre klar, skriver Jakob Johansen, der er filialchef i Autocentralen Kolding, men hvad siger du?