Betalte 194 kr. for at ligge øverst på Google: Det fungerer ikke

Frederik har købt hjemmesideadressen www.lindholmudrejsecenter.dk for at køre en kampagne mod regeringens ø-planer. Men når han søger på Google er det ikke nummer et

Frederik har både betalt for EMD og SEO, så hans domæne 'lindholm udrejsecenter' kan ligge øverst på Google. Men det fungerer ikke. Arkivfoto
Frederik har både betalt for EMD og SEO, så hans domæne 'lindholm udrejsecenter' kan ligge øverst på Google. Men det fungerer ikke. Arkivfoto

- Hej.

- I december 2018 købte jeg domænerne www.lindholmudrejsecenter.dk og www.lindholmasylcenter.dk.

- Formålet med hjemmesiderne er at få stoppet projektet Lindholm Udrejsecenter.

Det fungerer ikke
Sådan indleder Frederik B en mail til nationen! om den hjemmeside-aktion, han har indledt for at stoppe planerne om at etablere et udrejsecenter på øen Lindholm. For Frederik har - som du kan læse - prøvet at sikre sig, at hans kampagneside skulle optræde som den øverste, når interesserede danskere søgte på 'Lindholm udrejsecenter', men sådan gik det ikke. Hans brev - som One-com svare på nedenfor - fortsætter derfor således:

- Domænet www.lindholmudrejsecenter.dk er en såkaldt EMD(exact match domain), hvilket burde resultere i, at siden burde ligge som nr. 1 på en Google søgning på 'lindholm udrejsecenter'.

- Og for at lave SEO købte jeg redskabet 'Marketgoo', som ikke har fungeret.

Hjælp mig med at læse mysteriet
- Snarere tværtom, lige nu vises www.lindholmudrejsecenter.dk slet ikke på samme søgning.

- Jeg har i flere omgange forsøgt at få en forklaring fra one.com, og håber nu at I kan hjælpe mig med at opklare mysteriet, skriver Frederik, der supplerer med disse fakta:

Search Engine Optimization/søgemaskineoptimering 194 pr. domæne, samt 35 pr. måned for SEO-værktøjet Marketgoo, som jeg har tegnet på www.lindholmudrejsecenter.dk. 


Sådan ser det ud, når man søger på 'lindholm udrejsecenter' (søgning foretaget kl. 16.55 tirsdag 26. februar 2019).

One.com: Vi kan ikke love at man ligger nr 1
nationen! har derfor kontaktet one.com for at høre deres forklaring på, at Frederiks domæne 'lindholm udrejsecenter' ikke bliver vist som det første, når man søger på Google, og i deres svar er der ikke meget hjælp at hente:

- Først og fremmest sætter vi meget stor pris på feedback fra vores kunder, og jeg vil meget gerne hjælpe med at afklare eventuelle misforståelser eller tvivlsspørgsmål.

- I forhold til MarketGoo, og den pågældende kunde, vil jeg gerne starte med at udrede en misforståelse.

- Jeg kan se at du eller vores kunde skriver: 'Betalte 229 kr (194 kr plus 35 kr red) for at ligge nr 1 på google: Det virker ikke'.

Der må være tale om en misforståelse
- Her må der være tale om en misforståelse. Vi kan naturligvis ikke love en kunde, at hans website ligger nummer 1 på Google, og har heller ikke gjort det, i dette eksempel.

- Helt kort: MarketGoo er et SEO optimeringsprodukt, der via en månedlig rapport, giver kunden løbende feedback på hvilke forbedringer kunden kan foretage på sit website, for at forbedre websitets SEO, skriver Thomas fra One.com, men hvad siger du?

Har du et forslag til Frederik, så hans domæne 'indholm udrejsecenter' kommer til at ligge øverst, når man søger på Google?

 

1 af 2 
2 af 2 Frederik har både betalt for EMD og SEO, så hans domæne 'lindholm udrejsecenter' kan ligge øverst på Google. Men det fungerer ikke. Arkivfoto
148 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere