Betalte 30.000: Raser over rejseselskabs 'humoristiske' brev

Riis Rejser skrev et coronabrev til deres kunder ud fra en humoristisk vinkel. nationen! har fået brevet - og et brev fra en af kunderne, der slet ikke kunne se det sjove

- Hej.

 - Jeg vedhæfter her det brev jeg fik i går - som jeg gerne ville have andre øjne til at læse.

- Jeg synes nemlig de er nedladende overfor gæsterne.

Ikke min humor
 - Der er f.eks. en vending, som de skriver står i de 'generelle rejsebestemmelser'. Og der skriver de så, at det 'måske står i aktuelt'.

- Det er ikke morsomt for mig.

Sådan indleder XX, der ønsker at være anonym, da han har cirka 30.000 kr ude at svømme, et brev til nationen! om et brev, han har modtaget om den dyre rejse, han ikke tør deltage i senere på foråret.

XX - der kan se frem til at miste cirka 6000 kr af de 30.000, hvis han selv melder afbud, fordi han ikke tør rejse - vil gerne have dig til at læse brevet, så han kan finde ud, om han er den eneste, der ikke kan se det 'sjove' i formuleringerne. nationen! har før påske bedt Riis Rejser om at kommentere, men de er ikke vendt retur. Brevet fra XX fortsætter således:

Men er det mig der er helt galt på den?
- Hos Riis Rejser står vi op for alle andre end gæsterne. Sådan står der ikke, men sådan læser jeg det.

- De skriver også de er humoristiske, men jeg synes selv jeg har meget humor, jeg kan ikke finde det i det udsendte brev.

 - Jeg ved ikke om mine øjne ikke kan læse i disse tider, skriver XX, der derfor gerne vil bede dig om at læse brevet, som Riis-rejsende har fået, og bede dig svare på, om du synes det er sjovt eller nedladende - eller både og.

 

Riis rejser havde iøvrigt stor succes med deres aprilsnar på Facebook. Den fik ihvertfald mere end 150 til at sende en storgrinende smiley afsted til selskabet:

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
198 kommentarer
Vis kommentarer