Beton-Per har sparet 558.000 op: Bankens brev gør ham tosset

Han synes, han har gjort som politikerne har sagt og sparet op til sin alderdom. Men nu skal han så betale for, at banken passer på den halve million kroner, han har lagt til side, mens han arbejdede som jord- og beton'er

Jeg synes ikke det er rimeligt, at jeg skal straffes, fordi jeg - efter politikernes eget ønske - har sparet op til min alderdom, skriver Per S, der er 66 år og har arbejdet som jord- og beton'er hele sit li. Arkivforo: Thomas Borberg
Jeg synes ikke det er rimeligt, at jeg skal straffes, fordi jeg - efter politikernes eget ønske - har sparet op til min alderdom, skriver Per S, der er 66 år og har arbejdet som jord- og beton'er hele sit li. Arkivforo: Thomas Borberg

- Hej.
- Jeg har lige fået brev min bank - Lån & Spar - om negativ rente på min aldersopsparing.
- Jeg skal betale 0,75 % i rente for indestående over 50.000 kr.
- Det betyder, at jeg - ud af mit depot - skal svare godt 3.800 kr. i negativ rente om året.
- Jeg har ca. 558.000 kr. og skal svare renter af 508.000 kr.

 
Sådan indleder Per S (navnet ændret pga frygt for, hvad der kan ske, hvis nogen finder ud af, at ’Per’ har penge på kontoen) et brev til nationen! om den i hans øjne komplet urimelige behandling han – og måske også andre aldersopsparere i Lån & Spar Bank - bliver udsat for.

Hele mit arbejdsliv har jeg haft hårdt fysisk arbejde
Per vil gerne finde ud af, om han er den eneste, der synes, at negativ rente på en aldersopsparing er uretfærdig. Og han vil gerne have, at banken forklarer, hvorfor de gør det – især fordi han mener, at banken har haft overskud på mindst 100 millioner kroner hvert år de seneste år.

Hans brev – som banken kommenterer nedenfor – fortsætter nemlig således:

- Jeg er 66 år og har i hele mit arbejdsliv haft hårdt fysisk arbejde.
- Selvom banken har tilbudt at investere mine penge (hvilket jo heller ikke er gratis) har jeg valgt at bruge dem på oplevelser i den tid, jeg har tilbage her på jorden.
 - Jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg skal straffes, fordi jeg - efter politikernes eget ønske - har sparet op til min alderdom.

Det kan koste boligsikring
- Hvis jeg flytter aldersopsparingen over på en almindelig konto, vil beløbet blive medregnet som formue og dermed påvirke evt. tilskud til ex. boligsikring.

- Måske det vil 'feje gulvtæppet væk' under mange menneskers økonomi.
 
- Jeg er ret overbevist om, at der er rigtig mange andre mennesker rundt om i Danmark, som sidder med den samme oplevelse over for ’bankernes pirateri’.
 
Hvad hvis man så ikke vil spare op længere?
- Hvis befolkningen mister lysten til at spare op, hvordan vil det så påvirke Danmarks økonomi?

- Tænk på alle de milliarder, der ligger i pensionskasser og i banker, og som skaber værdi for Danmark, skriver Per, og banken svarer, at de faktisk har levet med negative renter siden 2014 - og at de ikke kan blive ved med at betale for at have Pers penge stående:

Banken mener det er nødvendigt
- Negativ rente på opsparing er nødvendigt, på grund af det negative renteniveau vi har haft siden 2014 i Nationalbanken.

- Det har vi betalt for frem til nu, uden at det har påvirket vores kunder, at vi har betalt rente for deres penge såvel i Nationalbanken, som til opsparer.

- Men de seneste udmeldinger fra Nationalbanken og den europæiske centralbank, om at det fortsætter, har nødvendigjort at vi nu har indført negativ rente på indlån i banken.

- Det glæder mig, at Per er blevet tilbudt, at vi kan hjælpe med at få pengene investeret i værdipapirer, for det er alternativet til at have pengene stående kontant.

Og synes Per skal investere pengene
- Ved at investere pengene, kan Per igen få forrentet sine penge og undgå de eventuelle negative renter af hans kontante opsparing, skriver Lån & Spar Banks kommunikationsdirektør, der også lige bemærker, at der ikke er kommet klager fra andre end Per - og at Per i øvrigt ikke kan bruge ordet 'depot', om de 558.000 kr., fordi de står i kontanter.

1 af 2 
2 af 2 Jeg synes ikke det er rimeligt, at jeg skal straffes, fordi jeg - efter politikernes eget ønske - har sparet op til min alderdom, skriver Per S, der er 66 år og har arbejdet som jord- og beton'er hele sit li. Arkivforo: Thomas Borberg
542 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere