Bevis nu at islam er fredens religion

Vi har behov for at kunne stole på vore medmennesker, og vide, at ingen ønsker hinanden ondt! Vi har behov for at få bevist, at Islam er fredens religion, som påstået, skriver Ida S.

Ida S vender sig om, når hun kan finde ud af at skelne de fredelige muslimer, fra dem der vil slå vantro ihjel.
Ida S vender sig om, når hun kan finde ud af at skelne de fredelige muslimer, fra dem der vil slå vantro ihjel.

- Hvordan skal vi skille os af med de onde muslimer, når de gode ikke skiller sig ud?

- Faktum er jo således, at det højeste åndelige lag i Islam, binder muslimer og ekstremistiske islamister mere sammen, end de terrorhandlinger, der udføres under dække af religionen!

Det samme religiøse træ
- Og denne spirituelle forbindelse afføder solidaritet og loyalitet fra det moderate muslimske miljø, da både de og ekstremister er grene fra samme religiøse træ!

- Men denne tendens må ophøre, hvis vi nogensinde skal opleve bare en smule lys for enden af tunnelen!

Se også: Muslimen Latifa: Kan ikke leve efter lov fra år 600

Sådan indleder nationens! Ida S. sit andet indlæg om religion og integration - og behovet for, at dem, der har islam som religion, finder måder at vise andre, at deres religion er 'fredens religion'. Hun skrev forleden indlægget 'det er ikke dem og os - men dem og dem' og nu har hun forfattet en manual, som hun synes de fredelig, anstændinge og civiliserede muslimer, skal følge. Hendes brev fortsætter således:

Sidste udkald
- Det er sidste udkald for alle anstændige og civiliserede muslimer, der ønsker at være en respekteret, accepteret og vellidt del af det vestlige samfund:

- Lad verden vide, at I fordømmer terror og primitive tilstande på lige fod med Vesten!

- Få styr på egen række og saml tropperne! Fjern ALLE brodne kar i ALLE lejre, så I udelukkende står tilbage med en hær af anstændige muslimer med rene intentioner!

Så alle er lige velkomne
- Den dag, denne udrensning finder sted, vil Vesten ændre sin fordomsfulde (dog evidensbaseret) indstilling, og være taknemlig for at have fået et transparent, ærligt og gennemskueligt samfund med loyale muslimer, der er mindst ligeså respekteret og velkomne, som alle os andre!

Jeg opfordrer derfor moderate muslimer til følgende:

1. Få styr på egne rækker! Saml jeres tropper fra nær og fjern, og iværksæt en demonstration imod ISIS og terror!

2. Deltag i forskellige arrangementer out and about, og vis, at I synligt forsøger at tilpasse jer den danske kultur!

3. Opdrag jeres unger! Lær dem fra begyndelsen, at fundamentalisme og terror er roden til alt ondt! Lad os få sat nogle nye muslimske generationer i verden med klare sind og sunde mentaliteter!

4. Drop offerrollen! Og læs på, hvad den egentlige definiton af ordet racist egentlig går på!

5. Giv altid udtryk for, at I fordømmer terror, islamisme og fundamentalisme, hvis I vil kunne færdes i københavnske gader og stræder uden suspekte blikke fra frustrerede danskere!

6. Hold jer langt fra alle de grupperinger, der på den ene eller den anden måde støtter, hylder eller accepterer islamisme og terror! For deres primitive og hjernevaskede holdninger, er på bekostning er jeres mulighed for at være vellidt i det danske samfund!

Meld ud! Meld fra!
- Lad os nu for helvede vide, at vi GODT kan stole på jeres intentioner! Og at I gerne vil det danske samfund! Og at I ikke hylder islamisme i alle dens former og farver!

- Gå nu ud i samfundet og i søgelyset, og stå frem! Gør en indsats!

- Vi har behov for at kunne stole på vore medmennesker, og vide, at ingen ønsker hinanden ondt!

- Vi har behov for at få bevist, at Islam er fredens religion, som påstået!

- Og vi har behov for at føle almindelige humane impulser fra moderate muslimske miljøer, der fortæller os, at der evnes at skelne mellem rigtig og forkert - og at ondskab fordømmes, men godhed hyldes, skriver Ida i sit brev - som slutter med et citat fra den iriske filosof Edmund Burke:

'The only thing necessary for the triumph of evil is for good men to do nothing' .

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere