Bil og P-tilladelse brændte: Fem timer efter fik Daniel en P-bøde

Det er ikke kun i Danmark, at bilejere føler sig uretfærdigt behandlet af P-firmaer. En P-bøde, udstedt i den svenske by Norrköping, skaber lige nu debat i Sverige.

- Problemet er jo, at der ikke bliver lyttet til og set på mennesker, i alt det der sker idag.

- Man er bare er personnummer - empatien er død i vort samfund.

Du skal have en gyldig P-tilladelse
Sådan skriver MIkael J i en af de 83 kommentarer, historien om dobbelt-uheldige Patrick fra Norrköping, har fået på svenske  Aftonbladets facebook-profil. For P-firmaet var ikke til at hugge og stikke i, da Patrick forklarede, at både bil OG P-tilladelse var brændt nogle få timer før P-vagten havde udskrevet afgiften på 700 svenske kroner.

- Da jeg ringede til dem, og forklarede situationen, svarede de bare, at man skal have en gyldig p-billet i bilen, forklarer en frustreret Daniel til avisen, der har forsøgt at få en kommentar fra firmaet - forgæves:

Men min tilladelse er jo brændt for fanden
- Min P-tilladelse var jo brændt, for fanden, men det spillede ingen rolle. Damen svarede at jeg skulle have sørget for at lægge en ny i den brændte bil.

Det er ikke helt ualmindeligt at biler bliver brændt i Sverige, og det er nok derfor at kommentaren fra Therese O har scoret flest likes:

- Hahaha.

- Bilejere får højere bøder end bilafbrændere.

P-firmaet beskytter ikke deres pladser godt nok
- Altså Sverige, skriver hun, og Göran E mener ligefrem at P-selskabet har en del af skylden for skaderne på Patricks bil:

- Det er må være på sin plads at stævne p-firmaet.

- De beskytter ikke p-pladserne og bilerne mod bilafbrænderne, skriver Göran.

Hvad tror du? Kunne det være sket i Danmark?

 

Se også: Ubegavede bilister: Nyt klagenævn for P-bøder må afvise de fleste

58 kommentarer
Vis kommentarer