Bilhandler trækker 'brokke-bøder' tilbage

Adskillige af de bilejere, der har solgt deres bil hos Kommissionsbiler i Hedensted, føler sig snydt. Men når de brokkede sig offentligt, fik de tilsendt bøder på 5000 kr fra firmaet. Det stopper fra i dag.

Her holder firmaet, der gav bøder til de kunder, der kritiserede dem, til. Foto: Skraafoto/Kortforsyningen
Her holder firmaet, der gav bøder til de kunder, der kritiserede dem, til. Foto: Skraafoto/Kortforsyningen
Følg nationen!

- Jeg også været tæt på at politianmelde Erik fra Kommisionsbiler.

- Da han skulle sælge min Peugeot, gik der næsten en måned, før jeg fik mine penge.

- Og da jeg ville brokke mig over ham på Facebook, sendte han mig en regning på 5000 kr. for at diskutere vores aftale offentligt (klausul i den salgskontrakt som han bruger).

- Jeg ved også, at en anden er oppe på 30-50.000kr i bøder fra kommissionsbiler, fordi han har brokket sig over ham.

 

Utilfredse kunder på nationen! og på DR 1 i aften
Sådan lyder det i en af de mange mails nationen! har fået om firmaet Kommissionsbilers ret så specielle måde at behandle utilfredse kunder på.

Dem er der en del af, som du har kunne læse her på nationen! - og i aften kan du se meget mere i DR Kontant.

Helt ude i hampen
De utilfredse bilejere føler, at de har fået færre penge for deres bil, den der var aftalt, men Erik Jensen, der driver firmaet, har indtil i dag haft en paragraf i den salgskontrakt, han fik bilsælgerne til at skriver under på. En paragraf 38, der gik ud på, at man fik bøder, hvis man kritiserede firmaet offentligt.
Kim Østergaard, professor på CBS og ekspert i kommissionshandel over for DR Penge, kalder den slags 'helt ude i hampen':

Sådan så en 'brokke-bøde' - en af dem, der nu bliver trukket tilbage - ud.
Sådan så en 'brokke-bøde' - en af dem, der nu bliver trukket tilbage - ud.
 

- Jeg har læst mange kontrakter igennem årene, og det her er jeg aldrig stødt på. Det er fuldstændig ude i hampen.

Vi har drøftet det - og paragraf 38 er væk
- Det er jo en vigtig del af det at leve i en retsstat og et demokrati, at vi som borgere har ytringsfrihed, siger Kim Østergaard til DR, og nationen! har spurgt Erik Jensen, hvor mange der gennem tiden har betalt de bøder på 5000 kr. han har sendt til de kunder, der følte sig så skidt behandlet, at de gik offentligt ud med deres kritik på f.ex. Facebook og Trustpilot.

Det vil Erik ikke svare på, men han vi gerne sige, at han nu dropper bødesystemet:

- Vi har haft paragraf 38 oppe til overvejelse. Formålet var at undgå at blive holdt, som gidsel i en tvist og blive afpresset.

Vi fjerner paragraffen - og sletter de gamle bøder
- Efter vi har drøftet det, kan vi godt se, at det sender et forkert signal til vores kunder.

- Hvorfor vi har besluttet i virksomheden, at vi fjerner denne paragraf fra vores formidlingsaftalen.

- Vi krediterer de fakturaer, vi har liggende åbne angående vores tidligere paragraf 38, siger Erik Jensen.

 

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind