Bilist fik øjenkontakt med heste-pige og dyttede: Så væltede hesten

Mandag eftermiddag kørte en ung mand så tæt på en pige, der trak to heste ad landevejen i Ensted, at den ene heste væltede, og pigen brækkede en lilletå. Og så kørte manden bare videre

En ung bilist snittede en hest, da han mandag kørte forbi en pige, der trak to heste ad Gammel Tinglevvej i Ensted tæt ved Aabenraa. Arkivfoto: Finn Frandsen
En ung bilist snittede en hest, da han mandag kørte forbi en pige, der trak to heste ad Gammel Tinglevvej i Ensted tæt ved Aabenraa. Arkivfoto: Finn Frandsen

'Ja, det er desværre lidt mange, der kører med hovedet under armen.'

'De har overhovedet ikke føling med levende væsner.'

Sådan skriver Jens J. i en kommentar til den voldsomme oplevelse, en 23-årig heste-pige fortæller om i dagens udgave af Jydskevestkysten.

Advarsel: Heste i området
I mandags førte hun nemlig - som hun plejer - to heste langs med Gammel Tinglevvej, da en ung mand i en sort Polo kommer kørende meget tæt hende og hestene. Vejen er udstyret med skilte, der advarer bilister om, at der er heste i området, men det hjalp intet.

Hun brækkede lilletå: Han er en klaphat
Den unge mand dyttede ivrigt og snittede den ene hest, og selv om pigen fik øjenkontakt, så stoppede han ikke op og hjalp hende. Den ene hest var ellers væltet, og den anden var gået i panik:

-  Han er en klaphat, siger pigen, der hedder Sandra, til avisen og opfordrer samtidig andre til at tage hensyn:

- Sæt farten ned, hold afstand, og tag hensyn til hestene, er mit budskab, siger hun til avisen, og ser man på kommentarerne på Facebook, så har de fleste forstået det:

'Efterhånden kan billister KUN tåle sig selv....cyklister er i vejen og der køres kun godt udenom af ganske få....'

Ryttere fylder hele vejen
'Og det er både ældre og yngre, der tror vejene er helt deres egen', skriver Gitte S., mens Liselotte P. synes, der er to sider af sagen:

'Har desværre oplevet, at både cyklister & ryttere fylder hele vejen, da de kører/rider side by side', skriver hun.

Sandra fik et flisbrud på anklen og brækkede sin lilletå, da en af hestene i panik jokkede på hende, og sagen er meldt til politiet.

 

224 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen