Bilist klager over København: Tænd lyset

Philip synes selv at mørket på motorvejene ved København er irriterende, og hans natteblinde familiemedlemmer klager over, at de ikke kan se noget, når de kører 110 i timen. Vejdirektoraret forklarer bl.a, at det handler om at spare på energien.

Bemærk ledningerne med de slukkede lamper. Privatfoto taget på Helsingørmotorvejen kl. 23.00.
Bemærk ledningerne med de slukkede lamper. Privatfoto taget på Helsingørmotorvejen kl. 23.00.

- Hej.

- Find lige ud af, hvorfor store dele af motorvejene omkring storKøbenhavn har slukket lysene på motorvejene.

- Det er irriterende. Har familie-medlemmer, der klager over, at de ikke kan se noget på motorvejen, når de kører med 110km/t.

- Det er folk som er natteblinde og har svært at se i mørket.

Lamperne er vil lavet til at blive tændt
Sådan nogenlunde indleder Philip F et brev til nationen! om lyssituationen på bl.a. Helsingør-motorvejen mellem Nærum og Lundtofte kl. 23.00 i begyndelsen af marts måned.

Vejen er en af de mest trafikerede strækninger i Danmark, og Philip har selv været i kontakt med Vejdirektoratet om motorvejs-mørket sidste år – og dengang fik han at vide, at der var tale om en test.

Men nu synes han test-resultatet efterhånden må være parat, og opfordrer derfor til at lyset bliver tændt igen. Hans brev – som Vejdirektoratet kommenterer nedenfor – fortsætter nemlig således:

Mange føler sig sikkert usikre på de mørke veje
- Der hænger lamper på motorvejen, og de er vel lavet til at blive tændt, når det er mørkt.

- Jeg – og min familie – er 100% sikre på, at der er mange andre bilister, der føler sig usikre i trafikken, når vejene ikke er lyst op.

- Vil virkelig gerne have et svar og en debat i medierne om dette?

Skal man til at bruge langt lys?
- Det jo ikke altid, man kan bruge langt lys på motorvejen – der kommer jo modkørende, skriver Philip og Vejdirektoratet svarer i dag, at Philip har helt ret:

- Forklaringen er ganske kort, at vi er i gang med et forsøg, hvor vi har slukket for belysningen på dele af motorvejsnettet i hovedstadsområdet, blandt andet for at spare på energien.

Motorvejene er også mørke i resten af landet
 Dermed kan man sige, at motorvejsnettet omkring København – i hvert fald i forsøgsperioden - bliver ligestillet med resten af landet, hvor der ikke er belysning, skriverVejdirektorater, der henviser til temasiden, der hedder 'Vejdirektoratet sparer på energien på vejene' (læs uddrag nedenfor).

Motorvejslys svarer til 650 parcelhuse

Vejdirektoratet slukker en del af motorvejsbelysningen i Storkøbenhavn på forsøgsbasis i 12 måneder på ca. 30 km motorvej.

Energiforbruget til motorvejsbelysningen i Storkøbenhavn svarer til forbruget i ca. 650 parcelhuse, mens forbruget efter en reduktion vil svare til ca. 300 parcelhuse. Hvis der derudover skiftes til LED, vil energiforbruget kunne nedsættes til forbruget i godt 100 parcelhuse.

På to delstrækninger på Hillerødmotorvejen anvendes motorvejsbelysningen også til belysning af en nærtliggende cykelrute. Derfor slukkes motorvejsbelysningen ikke på disse strækninger i forsøgsperioden, men først hvis forsøget gøres permanent og der er etableret separat stibelysning.

Antallet af uheld vil blive fulgt
Slukning af motorvejsbelysningen vurderes ikke at have konsekvenser for trafiksikkerheden. Antallet af uheld i mørke vil dog blive fulgt gennem forsøgsperioden, så forsøget kan afbrydes på de enkelte delstrækninger, hvis der viser sig væsentlige negative sikkerhedsmæssige konsekvenser.

Vejdirektoratet har gennemført en vurdering af den trafiksikkerhedsmæssige konsekvens af en reduktion af motorvejsbelysning i Storkøbenhavn. Konklusionen er, at reduktionen ikke forventes at medføre negative trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser.

Når forsøget er overstået, skal der træffes beslutning om, hvorvidt slukningen skal gøres permanent, eller om belysningen skal aktiveres igen.

Kriterier for belysning på motorveje

Udgangspunktet er, at de danske motorveje ikke belyses, med mindre en eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

  • Generende lys fra omliggende arealer
  • Kort afstand mellem tilslutningsanlæg
  • Tilkørselsramper med kort flettestrækning eller ubetinget vigepligt
  • Geometrisk komplicerede forhold eller lav vejgeometrisk standard (fx. skarpe kurver eller smal vej)
  • Overrepræsentation af færdselsuheld i mørke

Langt de fleste belysningsanlæg på motorvejsstrækningerne i Storkøbenhavn er etableret før energikrisen i starten af 1970’erne, hvor det energi- og ressourcemæssige fokus var et andet end i dag. Hvorvidt en motorvejsstrækning er belyst eller ej, afhænger derfor i høj grad af anlægstidspunktet, og ikke af de trafikale- og trafiksikkerhedsmæssige behov.

Kilde: 'Vejdirektoratet sparer på energien på vejene'.