Bittert opgør: Må rykke spa'en indenfor

15 politikere fra Guldborgsund Kommune vedtog i går at 10 nyopførte kæmpesommerhuse er lovlige. 14 stemte imod. Men ... ejerne skal nu flytte noget jord og så skal deres udendørs spa'bade rykke indendørs.

Man vælger at ødelægge et kulturhistorisk sted, som har en hel unik naturmæssig værdi, lød det fra en af naboerne til de ti store sommerhuse i Marielyst Ferieby i efteråret. Arkivfoto: Anders Brohus
Man vælger at ødelægge et kulturhistorisk sted, som har en hel unik naturmæssig værdi, lød det fra en af naboerne til de ti store sommerhuse i Marielyst Ferieby i efteråret. Arkivfoto: Anders Brohus

- Det er uheldigt, eftersom huset er projekteret med udendørsspa i stedet for indendørs.

- Men det er et kompromis for at samle parterne, så det må vi acceptere.

Giv den gas venner
Sådan siger ejeren af et af de 10 kæmpesommerhuse, der trods vilde naboprotester er bygget eller i gang med at blive bygget i Marielyst Ferieby til DR Sjælland, om den beslutning i Guldborgsund Kommunes byråd traf i går. En beslutning, der betyder at hans hus IKKE skal rives ned.
Til gengæld skal han altså så acceptere at spa'en skal ind i det hus, som naboerne har kæmpet mod siden efteråret.

Venstre stemte for - Socialdemokratiet imod
Debatten om husene - som altså nu er lovliggjort - har raset frem og tilbage og på den lokale avis Folketidendes Facebook er der lige nu adskillige, der bruger ord som 'bananrepublik' og 'brugtvognsforhandlere'.
Venstre og Guldborgsundlisten stemte for, mens bl.a. Socialdemokratiet, DF og SFs medlemmer stemte imod.

- Så må alle folk bare bygge som de har lyst  

- Giv den gas venner og så henvis til denne sag, skriver Ricky B således og Grace C. minder om, at politikerne er på valg i år:

Husk at det er valgår
- Nu skal de kære politikere vi har her i kommunen jo huske på det er valgår..

- At man på et møde kan ændre ulovligt til lovligt, er simpelthen ikke i orden.

- Hvis min udestue eller skur bag i haven blev bygget uden for reglerne, ville jeg som privatperson få besked på at rive det ned eller gøre det lovligt.

Nabo: Nu går vi i forlænget spilletid
- Og i øvrigt skulle jeg søge om byggetilladelse og fremsende diverse tegninger, inden jeg kunne påbegynde byggeriet...

- Jeg ved i hvert fald, hvor jeg ikke skal sætte mit x.

- Faktisk tror jeg jeg vil melde mig ind i et politisk parti, så jeg kan gøre min indflydelse, skriver Grace.

En af naboerne til de nu lovlige sommerhuse siger til Folketidende at sagen fortsætter:

I retten
- Jeg plejer jo at sige, at vi tabte første halvleg, men vandt den anden, da Planklagenævnet gav os ret, og Venstre besluttede sig for at vende tilbage til sit oprindelige udgangspunkt, nemlig at husene ikke skulle opføres på den grund.

- Nu må vi så tage den videre i forlænget spilletid, og det bliver i retten, siger naboen, men hvad siger du?