- DR Vejrets vejrudsigter er noget af det mest sete, læste og lyttede, og nu søger vi vejrværter, der vil stå i spidsen for vores daglige vejrudsigter på tv, radio og web.
Nyder at være midtpunkt på en charmerende facon
Sådan lyder det i et jobopslag fra DRvejret, der søger folk til at lave præcise, nøgterne vejrudsigter i høj kvalitet fra klokken 6 om morgenen til klokken 22 om aftenen alle ugens syv dage. DR Vejrets værtskorps har mange forskellige baggrunde, uddannelser og kompetencer. Vi er 10 mand på holdet af journalister, geologer, en geograf, en skolelærer og landets bedste og mest erfarne tv-meteorologer, og derfor er der i princippet frit slag til at søge:
Bliver set eller hørt af to millioner hver dag
- Du har ikke nødvendigvis en uddannelse i meteorologi, men du ved formentlig allerede, hvilken vej et højtryk drejer på den nordlige halvkugle.
- Fremfor alt er du en passioneret fortæller, der nyder at tage ordet og være midtpunkt i en samtale på en ægte og charmerende facon.
- I vores radio- og tv-vejrudsigter når vi hver dag ud til to millioner lyttere og seere, skriver DR i opslaget som du kan se her. Når du søger skal vedhæfte en optagelse af dig selv i en oplæsersituation, så DR får et indtryk af om du fungerer på en skærm. Og siden skal du være klar til at lade dig teste ved en casting i Aarhus i maj måned.
Hvad tænker du? Kan du gøre det bedre end de nuværende vejrværter på DR?