Bliver ikke inviteret til kolonihave-fest: Jeg er for fattig

Hvorfor skal en kolonihave koste flere hundredetusinde, spørger Ann-Britt, der føler sig udenfor og fattig. Har hun en pointe? Er kolonihaver blevet for dyre?

Ann-Briit må stå udenfor og kigge ind på de rige middelklasseborgere, der har råd til en kolonihave. Privatfoto/Anthon Unger
Ann-Briit må stå udenfor og kigge ind på de rige middelklasseborgere, der har råd til en kolonihave. Privatfoto/Anthon Unger

- -Jeg er bare enormt frustreret og irriteret over det her, for hold nu da kæft, hvor skal man vente mange år på en kolonihave, man kan have råd til

- Det er da vildt urimeligt, at kommunerne har udlagt rekreative områder, der kun er tilgængelige for middel- klassen: Kolonihaverne.

Der er kommet et nul mere på prisen
Sådan skriver Ann-Britt i et læserbrev til EkstraBladet om den fine mulighed for at få lidt jord under neglene hun føler hun bliver snydt for, fordi hun ikke kan lægge hundretusindvis af kroner for en kolonihave. Hendes brev fortsætter derfor således:

- For 8 år siden kunne du i mit område, Roskilde, fjerne et nul bagerst i vurderings-priserne.

- Det der dengang var 30.000 er nu måske 300.000 eller ihverttilfælde 100.000.

- Det holder mange fra at kunne leje en kolonihave på jord, udlagt til rekreative områder.

Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister
- Og hvis du er på kontanthjælp, må du ikke eje for mere end 10.000kr, ergo ingen kolonihave.

- Er du lavtlønnet kan det være rimeligt svært at samle sammen til den vurderings pris.

- Og pensionister og førtidspensionister kan også have meget svært ved at få råd til en kolonihave. Ind til for cirka 8 år siden holdt haveforeningerne priserne nede af samme årsag, så bunden af Danmark også havde adgang til kolonihaver.

Nej, bunden af Danmark har ikke adgang
- For det er jo også oprindeligt ideen bag kolonihaven. Men ja i dag er det så slut.

- Bunden af Danmark har ikke adgang til kolonihaver, skriver Ann-Britt, der gerne vil høre om hun er den eneste, der føler, at kolonihaverne er lukket land for de fattige?

Der er cirka 60.000 kolonihaver i Danmark, og de 40.000 af dem er medlem af Kolonihaveforbundet, der har faste - og skrappe - vurderingsregler.

Men hvad synes du en kolonihave skal koste? Og har du en model for, hvordan kolonihaver kunne blive så billige, at førtidspensionster og kontanthjælpsmodtagere kunne komme med til kolonihavefesten?  

 

146 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere