Børne-butik forarger: Se Støjberg sprælle med flygtninge

Michael D troede ikke sine egne øjne, da han så en bevæbnet Putin, Kim Jong-un og Inger Støjberg med klemte flygtninge hænge som pynt i børnetøjsbutikken. - Det er et frit land, siger ejeren

Sådan som tiderne er i Danmark, synes Michael D ikke at det klæder en børnetøjsbutik at bruge Putin og Støjberg som pynt.
Sådan som tiderne er i Danmark, synes Michael D ikke at det klæder en børnetøjsbutik at bruge Putin og Støjberg som pynt.

- Vladimir Putin med en AK47 og Kim Jong-un.

- Og så lige en dansk politiker fra Venstre, Inger Støjberg med en håndfuld flygtninge.

Synes bare ikke det skal være der
Sådan skriver Michael D i en forarget mail til nationen! om den udsmykning han faldt over - og fotograferede - da han i fredags var i børnetøjsbutikken Olgas Oldebørn. Michaels mail fortsætter:

- Det er pynt i en dansk børnetøjs butik. Som har været kongelig hofleverandør...

Det er min humor
- Synes bare ikke, at det er noget, der skal være i en børnetøjs butik - ikke med de tider, vi har nu i Danmark og vores nabo lande, slutter Michael, og Lene Gadegaard, der ejer børnetøjsbutikken, er dybest set glad for, at der er nogen, der forholder sig til hendes udsmykning med politiske sprællemænd:

- Det er min form for humor, og det er jo et frit land.

- Det er nogle skidte personer, hun hænger sammen med - der hænger forresten også en Obama og et vortesvin skudt i Tanzania - for jeg synes Inger Støjberg er skinger i sin retorik, og derfor hænger hun der.

 

Grænsekontrol og smykkelov gør ikke Danmark bedre
- Jeg er nok arketypen på dem, der vil have et frit og fordrageligt Danmark - og jeg mener ikke, at grænsekontrol og smykkelovgivning skaber et bedre Danmark, forklarer Lene Gadegaard, der indtil nu kun har fået positive reaktioner på sine politiske sprællemænd/koner:

- Folk synes da generelt, det er sjovt, at man har sprællemænd på den måde, siger Lene, men hvad siger du?

Er det sjovt at lave Støjberg til en sprællemand, der klemmer en håndfuld flygtninge? Og hører det hjemme som pynt i en børnetøjsbutik?

 

 

1 af 3 
2 af 3 Lenes butik har masser af pynt - og kunderne er generelt glade for det. Privatfoto
3 af 3 Sådan som tiderne er i Danmark, synes Michael D ikke at det klæder en børnetøjsbutik at bruge Putin og Støjberg som pynt.
195 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere