Børne-forsøg i Tingbjerg: Skoleleder kalder det 'udansk'

Et forsøg viser at 63 ud af 70 børnehaveklassebørn på Tingbjerg Skole taler så dårligt dansk, at de ikke er 'sprog-parate'. Fra næste år kan den vurdering betyde, at elever må gå børnehaveklassen om.

Fra næste kan man 'dumpe' børnehaveklassen, hvis man går på en skole i et af de såkaldte ghettoområder'. Arkivfoto: Mie Brinckmann
Fra næste kan man 'dumpe' børnehaveklassen, hvis man går på en skole i et af de såkaldte ghettoområder'. Arkivfoto: Mie Brinckmann

- Synes ordet 'dumpe' er forkert her ...

- Der er jo tale om manglende sprog og derfor manglende skoleparathed.

Intet galt i at gå et år om
Sådan skriver Nicole B i en af de 101 kommentarer, der er skrevet på DR Nyheders Facebook-profil om et sprog-forsøg på Tingbjerg Skole, hvor blot syv ud af de i alt 70 børnehaveklassebørn ifølge skolens seneste opgørelse er såkaldt sprogparate. 51 af de 70 børn er 'mindre sprogparate', mens 12 elever har fået vurderingen 'ikke sprogparat'.

Fra næste skoleår bliver sprogprøven obligatorisk, og de elever, der ikke er gode nok til dansk, får ikke lov til at rykke op i 1. klasse med deres kammerater.

- Intet galt i at gå et år om.

Man skal kunne dansk i en folkeskole
- Selvfølgelig skal man kunne dansk som minimum for at starte i en dansk folkeskole. Det siger sig selv, skriver Line K i sin kommentar, mens Charlotte M synes et ekstra år i børnehaveklasse er problematisk:

.- Det problematiske er, at man gør børnene til syndebukke for en fejlslagen integrationspolitik.

- Dermed kommer børnene til at betale prisen for de voksnes tåbeligheder, skriver Charlotte M.

Urimeligt og udansk
Skoleleder Marco Damgaard siger til dr.dk, at han ikke bryder sig om, at det kun er skoler ,der ligger i de såkaldte ghettoområder, der skal sprogteste, og han helst ville undgå dem:

- Lad os droppe det med, at man kan dumpe 0. klasse. Det er udansk. Det er urimeligt, siger han, mens undervisningsminister Merete Riisager ser prøverne som en hjælp:

- Det er fuldstændig forkert at antage, at det er synd for børn, at de skal lære dansk.

Synd ikke at gøre noget
- Det er derimod meget synd, hvis vi ikke sørger for at gøre det. For så kommer de til at halte bagud i alle fag, og det kan vi ikke være bekendt, siger ministeren, men hvad siger du?

308 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere