Børnebrude på asylcenter: 13-årig blev gravid, 16-årig dræbt af sin mand

Mens Inger Støjberg prøver at forklare, hvorfor hun ville adskille asyl-ægtepar, hvor den ene part var under 18 år, kritiserer flere svenske myndigheder, at parrene bor sammen. Et flertal af Ekstra Bladets læsere synes IKKE, de skal have lov at bo sammen.

25 gifte børn søgte asyl i Sverige i november/december 2015. 24 af dem blev boligplaceret sammen med deres voksne mand. Nu vil Sverige have en lov, der gør det muligt at ophæve den slags ægteskaber, der er indgået i udlandet. Arkivfoto: AP
25 gifte børn søgte asyl i Sverige i november/december 2015. 24 af dem blev boligplaceret sammen med deres voksne mand. Nu vil Sverige have en lov, der gør det muligt at ophæve den slags ægteskaber, der er indgået i udlandet. Arkivfoto: AP

- 24 børn blev boligplaceret sammen med deres voksne ægtefæller.

- En 13-årig blev indkvarteret sammen med den fætter, hun var gift med - og blev gravid.

- En 16-årig pige blev dræbt af sin 38-årige mand. Hun havde bl.a. talt med en jævnaldrende dreng på asylcenteret.

Lorteland vi lever i
Sådan indleder den store svenske avis Aftonbladet en artikel om barnebrude, og skal man tro de kommentarer, der er skrevet på avisens Facebook-side, så er det ikke en god ide, at indkvartere ægtepar, hvor den ene part er under 18 år, samme sted:

- Skræmmende hvilket lorteland vi lever i , skriver Magnus P og Johan L skriver:

- Det er noget skidt at fiolk med stenalderkultur gifter sig med mindreåriger.

- Det fungerer måske i Afghanistan, men ikke i Sverige, skriver Johan.

Læserne: Den slags hører ikke hjemme i Danmark
Sagerne har fået den svenske regering til at sætte gang i et lovgivningarbejde, der vil gøre det muligt at ophæve ægteskaber indgået i udlandet, hvor den ene part er under 18 år.

Og ser man på resultatet af den den afstemning, som 7589 læsere deltog i går om barnebrude på de danske asylcentre. Her mente 5584 nemlig, at ægtepar, hvor den ene part er under 18 år, ikke skal have lov til at bo sammen på et dansk asylcenter. Og det mener adskillige svenskere altså også:

- Dette er alvorligt.

- Går imod alt om børns rettigheder som vi står for.

- Og går imod kvinders rettigheder, demokrati , skriver Maria R, men hvad mener du?

Skal Danmark - ligesom Sverige - lave en lov, der gør det muligt at ophæve barneægteskaber indgået i udlandet?

 

352 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere