Boligløs overvejer aflivning: Kun flygtninge får parcelhus

Mette mangler en bolig, og står på akutliste sammen med 200 andre Roskildeborgere. Hun synes det er uretfærdigt, at hendes kommune nu vil købe parcelhuse til nogle af de flygtninge, kommunen skal modtage

- Jeg er førtidspensionist og mor. 49 år gammel med to piger på 13 og 8 år, som står uden bolig.

- Det har jeg gjort siden den 1.9, og jeg har været/er på kommunens akutliste i 3 måneder.

- Det skal lige siges, at mine piger har en hund, men det er sådan i Roskilde Kommune, at man faktisk ingen steder må ha hund, så man skal bare aflive sine dyr, lige meget om det også har en sjæl og et hjerte.

Se også: 26-år og boligløs: Kommunen siger flygtningene er vigtigere

200 borgere - og 200 flygtninge - og fire boliger pr. uge
Sådan skriver Mette A fra Roskilde i et læserbrev til Ekstra Bladet om den situation hun, hendes to børn iog hund er havnet i. Hun står på kommunens akutliste sammen med cirka 200 andre Roskilde-borgere, og kommunen får cirka 4 ledige boliger ind pr. uge. Oveni de 200 borgere, der akut mangler bolig, kommer så et antal flygtninge - Roskilde skal modtage 202 flygtninge i år - og byrådet sagde i sidste uge ja til, at der kan købes huse til nogle af dem. Det synes Mette er mystisk:

Gør mig lidt gal at man køber huse til flygtninge
- Det gør mig lidt gal i denne her situation - og nej, jeg er ikke racist - er, at man kan opkøbe boliger til asylsøgere, men ikke til egne medborgere.

- Synes det er sørgeligt at sidde i sit eget land og man ikke på nogle måde kan få hjælp som dansk statsborger, det er rigtig sørgeligt, skriver Mette, der har 12.000 kr udbetalt om måneden, og derfor ikke havde råd til en anvist lejlighed til 10.500, hvor hunden iøvrigt ikke måtte bo.

Hvad synes du Mette skal gøre? Aflive hunden eller krydse fingrene for at der er nogen, der pludselig tilbyder hende og døterne og hunden en billig bolig?

Se også: Så stort er presset: Nu køber kommuner parcelhuse til flygtninge

I år skal kommunerne finde boliger til 12.000 flygtninge. Næste år skal der også findes boliger til 12.000. De skal ifølge Udlændingestyrelsen bo her:


 
Region     Antal
Hovedstaden   1.928 
Sjælland  2.163
Syddanmark  2.976
Midtjylland  3.209 
Nordjylland   1.724 
I alt       12.000

 

 

 

188 kommentarer
Vis kommentarer