Bolle-bøde forarger: Betjente greb ind i sex på P-plads - to gange

Skal man have lov til at dyrke sex på en P-plads nytårsmorgen kl. 03.42? Bøden til et ungt par i Aabenraa skaber debat om politiets prioritering af ressourcer.

- Det er alligevel utroligt, hvad man kan finde tid til, selv om man fra politiets side beklager sig over, at alt mandskabet er sendt ud på Grænsekontrol :-)

Sådan skriver Hans PT i en af de 21 jv.dk-kommentarer, den bøde en 19-årig kvinde og en 20-årig mand fik nytårsnat kl. 03.42, fordi de - efter en advarsel fra betjentene . alligevel ikke kunne lade være med at have sex på P-pladsen på taget af supermarkedet Løvbjerg i Aabenraa.

Se også: Betjente gav mand og kvinde bøde for sex på P-plads

Nu må det da stoppe
Og Hans er ikke den eneste, der synes at politiet - som gav en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men ikke for blufærdighedskrænkelse - skulle have beholdt bøde-blokken i lommen:

- Nu må det da stoppe.

- Tror ikke der er nogle der kl 03 nytårsnat tager skade af det syn.

- Klart nok at politiet sikrer at begge parter er med på legen. Men at de skulle have en bøde, det er da for plat, skriver Søren H, og John N formulerer sin misbilligelse således:

Aktørerne betaler
- Det er glimrende, at politiet udviser opmærksomhed.

- Men når de nu 1. gang havde tvunget den unge mand til at stå af i Roskilde, behøver de vel ikke kontrollere billetten engang til.

- Medmindre de absolut skal have omvendt live-show, hvor det er aktørerne og ikke tilskuerne, der betaler entreen

Men hvad tænker du om politiets opførsel? Og det unge par?

290 kommentarer
Vis kommentarer