Borgerservice ville ikke bruge mit pas-foto: Tvunget til at betale 145 kr

Jammerbugt oplyser, at de sidste år fik 256.215 kr i kassen fra borgere, der skulle have taget billeder til pas og kørekort. Er det en pengemaskine?

Anni fik at vide at hendes egne billeder ikke var gode nok til kørekort. Men da hun insisterede, fordi hun ikke ville betale for kommunens foto-service, viste det sig at hendes billeder kunne bruges.
Anni fik at vide at hendes egne billeder ikke var gode nok til kørekort. Men da hun insisterede, fordi hun ikke ville betale for kommunens foto-service, viste det sig at hendes billeder kunne bruges.

- Hej.

- I Jammerbugt kommune (Åbybro) i borger service blev mit og en kollegas pas foto afvist med begrundelsen, at der var for meget støj i billedet (flere andre kollegaer har oplevet det samme).

- De ville ikke rense deres skanner så de kunne skanne mit ellers ok billede.

- Billederne er ellers taget af en prof. fotograf og udskrevet på foto papir.

De tilbød at tage et foto for 145 kr
Sådan indleder Ole K (det er ikke hans rigtige navn, men nationen! ved hvem han er) et brev til Ekstra Bladet, om den besynderlige behandling han fik, da han i midtten af maj, skulle have fornyet sit pas. Ole mente nemlig at han havde gjort det helt rigtige idet han havde medbragt sig eget foto, men næ nej. Kommunen afviste det:

- De tilbød at tage fotoet med deres udstyr for en merpris på 145kr.

- De undskyldte den høje pris med at de ikke måtte være konkurrent til fotohandlere.

Lugter af pengemaskine
- Det lugter langt væk af at være en pengemaskine, skriver Ole K, som ikke er den første, der skriver til medierne om kommunernes foto-politik. Anni - som har et fint fungerende digitalt kamera - blev f.ex. sendt hjem ádskillige gange, da hun skulle have fornyet sig kørekort for 3 år siden. Og da hun skulle have det fornyet igen fornylig, blev hun også afvist. I første omgang.

- Men jeg bad dem om at sende det ind alligevel - og sørme om det ikke blev godkendt, siger Anni i dag i telefonen til nationen!

Se også: Borgerservice sendte pensionist hjem 4 gange: Foto dur ikke

Det er en service kommunen giver
nationen! har bedt Jammerbugt Kommune svare på, 1. hvornår er skanneren senest blevet renset, 2.hvor mange pas der blev udstedt i 2017 – og hvor mange af dem, der fik lov til at bruge eget foto. Og det svar har en af kommunens jurister nedtop fremsendt:

- På baggrund af din henvendelse, skal Jammerbugt Kommune oplyse følgende:

- Jammerbugt Kommune har besluttet at stille muligheden for fotografering til rådighed for borgere (over 115 cm), der skal have udstedt pas.

- Der er forskellig praksis i kommunerne, idet nogle kommuner ikke giver den service, men det er altså besluttet i Jammerbugt Kommune.

Teknikken afgør om borgernes foto kan bruges
- Det er korrekt, at prisen er fastsat således, at der ikke er risiko for konkurrence med de erhvervsdrivende – via indhentet oplysninger fra nettet, kan vi se, at prisen ligger på linje med flere andre kommuner.

- Jammerbugt Kommune tjener ikke på disse pasfotos, idet pengene går til opstilleren af fotoudstyret.

- Ved godkendelsen af, om kvaliteten af et foto er brugbart, er det skanneren og den underliggende teknik, der afgør spørgsmålet.

- Fotoskanner og optag til fingeraftryk er selvrensende, og bliver ikke behandlet eller renset.

Der blev betalt gebyr for 1767 fotos sidste år
- Vi har ikke noget tal på, hvor mange fotos, der blev afvist i 2017, men vi udstedte 4.704 pas i 2017 og der blev betalt gebyr for i alt 1.767 fotos (samlet til pas, kørekort og ID-kort).

- Vi får erfaringsmæssigt ikke mange klager over foto-reglerne, skriver juristen fra Jammerbugt, men hvad tænker du?

Er det fair at kalde Jammerbugts foto-service - der i 2017 skaffede 256.215 kr i kassen - for en pengemaskine?

Hvis du selv har fået dit medbragte foto afvist, så prøv at send det på denne mail - eller brug upload funktionen i kommentarfeltet.

77 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere