Michael Ziegler er borgmester i Høje-Taastrup - det får han lidt over en million kr for pr. år. Men han er samtidig medlem af en del bestyrelser, og det giver ham 766.686 kroner om året - udover borgmesterlønnen.
Hvor meget skal en borgmester kunne tjene? TV2 Lorry har set på 34 borgmestres bijob, og det giver debat. Arkivfoto: Finn Frandsen
- Man forstår godt hvorfor kommuneskatten (også) er høj.
Sådan skriver Pernille C. i en af de kommentarer, der er skrevet på TV2 Lorrys facebookprofil om de solide ekstra-indtægter hovedstadsregionens borgmestre hiver hjem udover borgmesterlønnen på én million kroner (plus minus, afhængig af antallet af borgere i kommunen).
Interesserne? Fire af de 34 borgmestre har oplyst til TV2s regionalstation, at de ikke har lønnede poster udover borgmesterhyren - mens tre af dem kan sætte over en halv million kroner ind på kontoen. I snit tjener borgmestrene lige under 200.000 kr på bijob, skriver Lorry, der også har talt med Robert Klemmensen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, der ser nogle problemer med politikernes bijobs:
- Det store problem er jo, at man kan komme i tvivl om, hvis interesser de her folkevalgte varetager. Er det for virksomhedernes? Er det kommunernes?
Burde være ulønnet - Eller er det deres egne privatøkonomiske interesser? Det er ikke hensigtsmæssigt, at det kan være uklart, lyder det Klemmensen til TV2 Lorry.
- Bestyrelsesmedlemsskab burde være ulønnet, som en del af det, at være borgmester, skriver Bjarne N i en anden kommentar, men hvad tænker du?
For fem år siden fik borgmestrene i Danmark en solid lønforhøjelse, da den såkaldte Vederlagskommission aflagde rapport. Kommissionen mente dog, at løn fra de bijob, som borgmestrene bliver udpeget eller valgt til af kommunen, skulle modregnes i vederlaget, men hvad tænker du?
Anbefaling: Sæt vederlaget ned
Borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmedlemmer kan i modsætning til ministre varetage andre vederlagte hverv samtidig med varetagelsen af det politiske hverv.
Folketinget udpeger kun i begrænset omfang medlemmer af Folketinget til andre hverv, mens der er tradition for, at mange borgmestre og regionsrådsformænd varetager andre, herunder vederlagte, hverv på foranledning af kommunerne og regionerne.
Kommunerne og regionerne offentliggør årligt i medfør af § 16 e i lov om kommunernes styrelse oplysninger om vederlag, der oppebæres for hverv, der varetages efter valg eller forslag fra henholdsvis kommunerne og KL samt regionerne og Danske Regioner.
En undersøgelse foretaget af Kommissionen har vist, at en borgmester og en regionsrådsformand i gennemsnit oppebærer henholdsvis 122.830 kr. og 473.184 kr. for varetagelsen af andre hverv.
Kommissionen finder, at vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd i sit udgangspunkt skal afspejle samtlige de opgaver, der naturligt falder inden for hvervet.
Omvendt ønsker kommissionen ikke at begrænse borgmestrenes og regionsrådsformændenes adgang til at påtage sig andre opgaver, der typisk ligger inden for den kommunale og regionale opgavevaretagelse.
Kommissionen anbefaler derfor, at der indføres en ordning, hvorefter vederlaget for hvervet som borgmester og regionsrådsformand nedsættes med summen af vederlag for en række typer af hverv, som varetages af borgmestrene og regionsrådsformændene som følge af det politiske hverv.
