Brændt inde med 10.000 shots

Lukkede grænsebutikker og aflyste festivaler betyder, at Spritfabrikken Danmark er brændt inde med masser af paller fyldt med shots. Nu skal lageret tømmes, og folk vil blive lukket ind i hold af 50 personer

Sådan ser Spritfabrikkens Danmarks lager ud i dag - propfyldt pga af aflyste festivaler og lukkede grænsebutikker. Foto: Spritfabrikken Danmark
Sådan ser Spritfabrikkens Danmarks lager ud i dag - propfyldt pga af aflyste festivaler og lukkede grænsebutikker. Foto: Spritfabrikken Danmark

- Uha.

- Ku' være fedt.

Paller med shots
Sådan skriver Anja N. på Spritfabrikken Danmarks Facebook-profil om et lagersalg i virksomheden, der står bag klassikere som Fiskefjæs, Dooley's og Små Blå, Små Gule og små alt muligt andet afholder søndag og mandag på adressen i Kolding.

- Vi har masser af paller med shotsrør, som passer perfekt til studenterkørsel og sommeren på terrassen.

- Der vil være noget for enhver smag.

- Så kom forbi og fyld spritlagret op, skriver spritfolkene i invitationen, og Anja er ikke den eneste, der ser ud til at ville benytte sig af muligheden for at købe de titusindvis af shotsrør, der skulle have været solgt på sommerens aflyste festivaler. Eller nogle af flasker, der ikke er solgt i de lukkede grænsebutikker.

Prisen er en overraskelse
Foreløbig har 145 personer nemlig via Facebook meddelt at de kommer, og flere end 700 har vist interesse.

- Det er fint med lagersalg, men hvad er prisen på flaskerne, skriver Jette P. i en af de andre kommentarer, og det vil Spritfabrikken ikke ud med - de siger blot, at priserne er sat ned med op til 60 procent:

- Hej Jette, priserne vil kun fremgå til selve lagersalget :), skriver en spritmedarbejder, men hvad tænker du?

1 af 2 Et tømt shotsrør kan - hvis man har drukket tæt - bruges som sjippetov. Foto: Jens Hartmann Schmidt
2 af 2 Sådan ser Spritfabrikkens Danmarks lager ud i dag - propfyldt pga af aflyste festivaler og lukkede grænsebutikker. Foto: Spritfabrikken Danmark
154 kommentarer
Vis kommentarer