Brian og Michelle i panik: Fik flygtningebarn med hjem fra sygehuset

Vi er helt alene imod det store system, hvor nogen har trykket på en forkert knap, men ingen vil vedkende sig fejlen, skriver det unge par, hvis datter blev registreret som flygtning - selvom både Brian og Michelle er pæredanske

Michelle og Brian blev bange, da deres datter Olivia fik et flygtninge-cpr-nummer - og ingen kunne hjælpe dem.
Michelle og Brian blev bange, da deres datter Olivia fik et flygtninge-cpr-nummer - og ingen kunne hjælpe dem.

- Jeg fødte en vidunderlig datter den 18.02.2019 kl 21:45 på Kolding sygehus.

- Da jeg kom til mig selv på opvågningen (pga komplikationer) fik jeg at vide, at der var sket en fejl i hendes CPR registrering, så hun fik et ‘flygtninge cpr’.
 
- Min mand og jeg så på hinanden og spurgte om det ville volde problemer senere, vi fik et blankt ‘nej’, og det troede vi på.

 

Kommunen havde hende registreret i udlandet
Sådan indleder Olivias forældre, Michelle og Brian, en mail til nationen! om den meget mystiske og usikre situation, de helt uforskyldt er havnet i. For som du kan læse, så kunne ingen fortælle dem, hvad de skulle gøre for at få ændret deres datters cpr-status som udlænding.
nationen! har på den lille families vegne bedt cpr.dk om at svare på, hvordan problemet kan løses - det svar er netop tikket ind via mail, og det kan du læse nedenfor. Brians og Michelles brev fortsætter således:

- I sidste uge ringede vi til Vejle kommune, og hørte til registreringen, men vi fik oplyst, at hun var registreret i et andet land.

- I går - d. 04.03.2019 - ringede jeg så til Kolding sygehus for at høre hvordan det stod til, med registreringen, og vi blev sendt videre 5 gange, og endte ved en sekretær fra cpr., der prøvede at registrer vores datter i vores kirkesogn.

Henvend jer i Udlændingestyrelsen
- Sekretæren sagde, at vi skulle kontakte Vejle kommune for at få af vide om det var gået igennem. Det var det ikke.

- Og hende vi talte med kunne ikke svare på, om vi skulle søge en opholdstilladelse på vores (100% danske) datter. Vi fik sågar at vide vi skulle henvende os til udlændinge styrelsen (?!!!)

- Alle dem vi har talt med om det her har lidt føjet os af med: ‘Det har jeg aldrig set før’ og ‘Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, prøv at ring til...’

- Vi er nu sendt videre rundt i hvad der føles som en evighed, og vi ved simpelthen ikke, hvem vi skal ringe til, eller hvor vi skal henvende os.

Bange og ved ikke hvordan det ender
- Vi er bange, ved ikke hvor og hvornår det ender og ikke mindst er vi vrede og frustrerede ...

- Både min mand, og jeg er danskere, vores forældre er danskere, bor i Vejle, vi har ikke været i udlandet i vores voksenliv.
- Min mand er født i Aarhus og jeg i Vejle.

Kontorchef: Noget er gået helt galt

- Vi er helt alene imod det store system, hvor nogen har trykket på en forkert knap, men ingen vil vedkende sig fejlen, skriver Brian (far) Michelle (mor) og Olivia (endnu ikke døbt baby) Rasmussen, der dog kan ånde lettet. I hvert fald skriver kontorchef Carsten Grage fra Økonomi- og Indenrigsministeriets cpr-kontor til nationen!, at Olivias registrering er blevet bragt på plads her til eftermiddag:

- Det lyder, som om der er gået noget helt galt i forbindelse med fødselsregistreringen af Olivia.

Ministerierne har talt sammen og nu er det bragt på plads
- Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor taget kontakt til Kirkeministeriet, som har ansvaret for fødselsregistreringen i Danmark, som har bragt registreringen på plads, skriver kontorchefen og tilføjer at 'det bestemt ikke er meningen, at det skal være så besværligt at få et cpr-nummer til sin baby'.

1 af 2 
2 af 2 Michelle og Brian blev bange, da deres datter Olivia fik et flygtninge-cpr-nummer - og ingen kunne hjælpe dem.
161 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere