Brøndby-træner overvejer nyt sprog i omklædningsrummet

Kamil Wilczek, Dominik Kaiser, Hany Mukhtar, Johan Larsson, Ante Erceg er fortid i Brøndby - så nu overvejer træneren, at indføre dansk som holdsprog

Der er nu så mange danskere i Brøndbys startopstilling nu, at træneren overvejer at indføre dansk som hold-sprog. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Der er nu så mange danskere i Brøndbys startopstilling nu, at træneren overvejer at indføre dansk som hold-sprog. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Dejligt med 3 point. Skønt at se de unge kæmpe for tingene.

- Der er selvfølgelig lang vej endnu. Men en god start er altid værd at glæde sig over.

Dømt som tabere på forhånd
Sådan skriver nationen!-debattøren 'Supra societatem nemo' i en af mest populære af de hundrevis af kommentarer, der er skrevet om Brøndbys sejr over OB i går - og det mandskab, der efter at have sagt farvel til en del udenlandske profiler - leverede sejren. Og Supra er ikke den eneste, der er begejstret:

Se også: Kalder på seks stjerner: Vild Brøndby-revolution!

- En mandfolke præstation af de unge gutter fra Brøndby IF - som alle inden kampen havde dømt som tabere og færdige.

- Nu sidder pøblen så tilbage, og tuder snot - og prøver at glemme deres egent holds ufattelige ringe præstation, mens Danmarks bedste fans fra BIF, skriver Frimod og VS TGN fortsætter således:

Spændende forår

- Ro på. Rom blev ikke bygget på en dag.

- Jeg har stadig mine betænkeligheder over foråret og vi var heldige med målene igår, men det tager vi med. Lad os lige få nogle kampe først, skriver VS TGN.

Brøndbys vinderhold var uden de dyre udlændinge Kamil Wilczek, Dominik Kaiser, Hany Mukhtar, Johan Larsson, Ante Erceg, som nu er skudt af uden indkøb af erstatninger. Og til Politiken siger Brøndbytræneren, at det skal være muligt, at spille i toppen af dansk fodbold med egne talenter og en eller anden dansk/nordisk base:

- Jeg synes ikke, at Brøndby var på vej et godt sted hen med 11 udlændinge i truppen og slet ingen fra egen talentudvikling.

- Det må jeg bare være ærlig at sige, siger Niels Frederiksen, der overvejer at droppe engelsk i omklædningsrummet:

- Vi har ændret så markant i truppen, at jeg begynder at overveje at indføre dansk som sprog.

- Indtil nu har det jo været engelsk, men lige nu har vi altså kun fire spillere, som ikke forstår dansk, og i de sidste træningskampe har vi spillet med 7-8-9 danskere i startopstillingen, siger Niels Frederiksen, men hvad siger du?

1 af 2 
2 af 2 Der er nu så mange danskere i Brøndbys startopstilling nu, at træneren overvejer at indføre dansk som hold-sprog. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
17 kommentarer
Vis kommentarer