Brugte 5000 på taxa: Datter forarget

Det gik fint da Falck skulle køre gigtsyge Inger på 83 fra Holte til Sønderborg - men så begyndte misforståelserne

Følg nationen!

- Min mor på 83 fik tildelt et ophold på Gigthospitalet i Sønderborg, og blev bedt om at ankomme med en negativ corona test - som ikke måtte være ældre end 48 timer.

- Det bliver gjort meget klart for hende at hvis ikke det er sådan med hendes test så bliver hun afvist ved ankomst. Hun får det klaret og negativ test er i hus. Falck henter hende i Holte hvor hun bor og kører hende d. 8/5 derned uden problemer.

Fik lov til at blive på værelset
- Alt går fint og hun er glad.

- Men mandag morgen er min mor en smule forkølet, og hun er så desværre positiv for corona, så hun må ikke være der og bliver udskrevet.

- Hun er dårligt gående, bruger både rollator og kørestol, da hun har slidgigt i hele ryggen, men da Falck kommer for at køre hende hjem, vil de ikke køre med hende, da hun er positiv for corona.

Kan du selv tage en taxa?
Sådan indleder Karen-Sofie W et brev til nationen! om den hjælp hendes gigtsyge og coronasmittede mor Inger fik i forrige uge, da hun blev smidt ud af gigthospitalet i Sønderborg.

Datteren mener nemlig, det er helt uhørt og under al kritik og kedeligt at velfærdssamfundet i Danmark reelt sætter en ældre borger på gaden. Hendes brev – som nationen! har bedt Region Hovedstaden, hvor moderen bor, om at svare på, fortætter nemlig således:

- Min mor får ’allernådigst’ lov til at blive på hendes værelse til dagen efter, men hun må ikke forlade sit værelse. Selv toilettet der ligger på den anden side af hendes værelse må hun ikke benytte, så der bliver kørt en toiletstol ind på hendes værelse.

- Dagen efter opfordrer hospitalet hendes så til om hun ikke bare kunne tage en taxa hjem?!!

Det koster jo en formue
- Min mor er i chok for det koster jo en formue. De spørger også om hun ikke har nogle børn, der bare kan komme og hente hende, hvortil min mor svarer at ’mine børn har arbejde’ og kan ikke bare køre fra København til Sønderborg.

- Handicap flex vil gerne køre hende, men den skal bestilles 5 dage i forvejen, og de siger også at noget af turen vil være med tog.

- Altså min mor på 83 år, svagt gående og kan  ikke bære mere end hvad der svarer til en liter mælk i hver hånd max og  skal med en rollator, en kuffert og to håndtasker tage tog?? Det kan man simpelthen ikke forlange og samtidigt skal hun selv betale.

- Her er min mor så ked af det, træt og frustreret og føler sig jo ikke særlig velkommen dernede mere. Hun føler sig mere til besvær.

- Så hun må vælge den eneste løsning og og bestiller den taxa hjem.

- Hun skal altså selv finde ud af at komme hjem fra sit ophold?!

Og 5000 kr. er meget for en pensionist
- Hun får en fast pris fra taxa selskabet og det bliver så 5.000 kr. som hun som folkepensionist skal betale, skriver Karen-Sofie og nationen! har spurgt Falck og Region H, om det kan have sig rigtighed, at ældre coronasmittede borgere, ikke kan få en transport? Og det svarer Falck på sådan her.

- Falck følger myndighedernes generelle anbefalinger for håndtering af corona-smittede, og af hensyn til både vores personale og vores øvrige kunder, transporteres corona-smittede ikke i almindelige biler.

- Transport af corona-smittede kræver både værnemidler og en anden type af køretøj.

Falck: Vi vidste ikke kunden havde corona
- Er man er i isolation, er det vigtigt at oplyse Falck om dette når man bestiller en transport, så den smittede på tryg vis kan blive transporteret.

- Dette var ikke blevet oplyst, og derfor var det ikke muligt for vores chauffør at tage kunden med fra isolationsstuen.

- På Gigthospitalet fik chaufføren opfattelsen af, at kunden i stedet kunne blive på hospitalet i isolationsperioden, og derfor arrangerede Falck ikke en corona-sikker hjemtransport.

Men vi er rigtig ærgerlige over den her sag
- Vi er rigtig ærgerlige over misforståelserne i denne sag, da vi altid gerne vil hjælpe vores kunder, når de har brug for det, og at hjælpen kan ske på en sikker og betryggende måde for både vores kunder og for vores personale, skriver Falck. Region Hovedstaden har sendt dette svar:

- Du beskriver en situation, hvor en borger er henvist fra almen praksis til et privathospital i en anden region.

- Det er ikke en situation, hvor borgeren efter reglerne om patienttransport har mulighed for at blive transporteret af regionen.

- Region Hovedstaden har således ikke været involveret i transporten af borgeren, der må formodes at være foregået med privat Falck-abonnement.

 

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale
LIGE NU