Bryllupsrejse med Norwegian: Lang næse

Vennerne havde samlet ind sammen så Kathrine og ægtemanden kunne rejse på bryllupsrejse. Men da de ville booke rejsen, var gavekortet udløbet, og Norwegian umulige at komme i kontakt med

- Kære nationen!
- For 2 år siden fik min mand og jeg et gavekort til Norwegian i bryllupsgave.

Udløbsdatoen nærmede sig
- Dog ramte Corona og vi kunne derfor ikke benytte os af det. Vi kunne se, at vi nærmede os udløbsdatoen for gavekortet og henvendte os derfor til Norwegian, der svarede, at det selvfølgelig ville blive forlænget, da vi ikke havde haft mulighed for at bruge det.


 

 

Telefon og mail: Intet hjælper
- Det kan vi nu og glædede os til en uge i Sydfrankrig med familien.

- Men men men.

- De har sjovt nok ikke ændret udløbsdatoen og vi står nu med et ubrugeligt gavekort på 6600 cashpoints (66000 norske kroner red).

Sådan indleder Kathrine B et brev til nationen! om at sidde med et gavekort til flyrejser, og tro at alt er i den skønneste orden. Og så finde ud, at det er slet ikke. Kathrine og manden skulle efter planen have været på bryllupsrejsen i maj 2020, men det kunne de ikke pga lock down, og de har forstået de beskeder de har fået fra Norwegian sådan, at deres gavekort stadig virkede.

Kan slet ikke komme igennem
Men det gør det åbenbart ikke, og derfor skriver de nu til nationen! brevet – som Norwegian kommenterer nedenfor – fortsætter nemlig således:

- Jeg har prøvet at henvende mig til Norwegian telefonisk og på mail, men lige lidt hjælper det...

- De vender ikke tilbage på mail og ringer vi, bliver vi sjovt nok ‘smidt af linien’ inden vi overhovedet kommer igennem.

nationen! - vi har brug for hjælp
- Vi er klar over, at denne branche har lidt gevaldigt det seneste år, men det er vel ikke rimeligt at det er os som forbruger, der skal komme i klemme.

- nationen! Vi har brug for jeres hjælp, så vi kan bruge det gavekort, som vi nu bare har liggende, skriver Kathrine, og nationen! vil gerne hjælpe, og har derfor bedt Norwegian svare på, hvorfor de skriver, at cashpoints ikke udløber, når de så åbenbart gør det alligevel.

Tilsyneladende en misforståelse
Norwegian svarer at de  forlængede gyldigheden af alle CashPoint med et år, fordi de stramme rejserestriktioner har indskrænket antallet af destinationer til nærmest ingenting:

- Det, ønskede vi ikke, skulle gå ud over vores kunder.

- Tilsyneladende på grund af en misforståelse fik parret her desværre ikke indløst deres gavekort til CashPoints, før gyldigheden af gavekortet – og altså ikke CashPoints’ne - udløb.

De får deres Cashpoints retur
- Det mener vi ikke skal ligge parret til last, så vi har krediteret deres Reward-konto med de 6600 CashPoints, som nu vil have gyldighed indtil 31. december 2022.

- Vi har åbnet for en lang række spændende destinationer fra Danmark, så der skulle være rig mulighed for en eller flere brullypsrejser, skriver Norwegian.