- Fordi vi har manglet folk, har vi blandt andet fået nogle ind igennem vikarbureauer.
- Men altså, der var jo nogle, hvor hænderne tilsyneladende vendte den forkerte vej, og der var sygemeldinger.
Det gider jeg ikke
- Så hen over sommeren, hvor der virkelig var travlt (med 12-14 telte ude pr. weekend), da kørte vi igennem med hjælp fra familie, venner, tidligere ansatte med mere.
- Det gider jeg ikke en gang til.
Betal en ordentlig løn
Sådan siger Leif fra Ribe Teltudlejning til Jydskevestkysten om de problemer, han har med at skaffe medarbejdere. Og hans beslutning om at drosle teltbutikken ned på et minimum.
På avisens Facebook-side har meldingen skabt en del debat - de mest populære kommentarer handler om løn:
- Betal en ordentlig løn, og du får alle de folk, du vil ha', skriver René J., der har fået 29 likes, og Gert M. bruger lidt flere ord på at mene det samme:
- Det er jo det skønne ved liberalisme. Markedet styrer det hele.
- Når prisen går lidt op, så går efterspørgslen lidt ned - markedet har fundet en ny ligevægt, og alt er godt.
Arbejdskraft må gerne koste penge
- Desværre har meget få (selvstændige) opfanget, at arbejdskraft er en handelsvare, der følger præcis de samme mekanismer.
- Arbejdskraft er ikke et ubegrænset gode, der ikke må koste penge, skriver Gert, og nationen! har kontaktet teltudlejer-Leif og spurgt, hvad han betaler i løn.
- Jeg giver 140 i timen plus ferie-penge, hvis man ikke har kørekort - og gerne 160 i timen, hvis man har kørekort og kan tage fat.
- Det synes jeg altså er en fin løn, og det har jeg også fået at vide på jobcentret, siger Leif, men hvad siger du?
Der er p.t. cirka 1200 borgere på kontanthjælp i Esbjerg Kommune, men hvad tænker du?