Chef: Hvis en lærer tager rygepauser, skal han arbejde 15 minutter længere

Hvis lærerne forlader skolens område, sikrer sig, at ingen elever kigger med, så må de nu ryge to cigaretter pr dag. Men så skal de også arbejde længere

- Åh Gud. Jeg ryger ikke, men det der er jo bare dumt.
- Så hver gang flertallet er imod noget, så gør man da bare livet lidt mere træls for de, som ikke gør som man ønsker.

Fik ondt af dem
Sådan skriver Sofie P i en af de ni kommentarer, der er skrevet på JydskeVestkystens Facebook-side om de nye rygeregler, der gælder for de ansatte på på Vamdrup Skole i Kolding. Her har skoleleder Per Rudbæk nemlig fået ondt af de rygere, der siden 2012 IKKE har haft lov til ryge overhovedet, indført nye regler:

-  Jeg må indrømme, jeg fik ondt af dem, der skulle være på skolen til ud på eftermiddagen og ikke kunne få stillet deres rygetrang, siger skolelederen, der nu tillader de ansatte at ryge 2 cigaretter pr dag. Men:

- Hvis en lærer benytter sig af rygepauser, skal vedkommende arbejde 15 minutter længere.

Jeg vil ikke have de står på fortovet
- Rygningen må ikke ske på skolens matrikel, og jeg vil ikke have, de bare går ud på fortovet, siger Per Rudbæk til avisen, men kigger man kommentarerne igennem, så er der ikke mange der har forstået, at der rent faktisk er tale om en opblødning:

- Det kan man da ikke bestemme.

- Dette er friheds berøvelse.

Hvad så med kaffedrikkerne?
- Hvis man kun ryger i pausen, kan det da ikke være et problem, skriver Brian B, mens Ole B bruger anledningen til at stille et spørgsmål:

- Hvor meget længere skal kaffedrikkerne arbejde?

Men hvad mener du? Er to smøger et godt bytte for 15 minutters ekstra arbejde?

 

226 kommentarer
Vis kommentarer