- Kunderne bliver hjemme og vælger at handle online grundet p-vagterne.
- Detailhandlen styrtbløder.
- De har ikke forstået, at de skræmmer kunderne væk med deres aftaler med P-selskaberne.
Beklager ulejligheden
Sådan skriver Mogens P. i en kommentar på TV2 Nyhedernes Facebook-profil om den centimeter-bøde, som Tine fra Horsens fik søndag 10. november af en P-vagt, der patruljerede på parkeringspladsen ved byens Jysk-forretning.
P-vagten kunne måle sig frem til, at Tines bil ragede lidt uden for for båsen. Og vupti - så var der udskrevet en bøde.
Artiklen fortsætter efter opslaget ...
En bøde, der nu efter masser af debat og omtale, er annulleret:
'Vi har nu gennemgået din sag og kan meddele dig, at kontrolgebyret er blevet annulleret og skal derfor ikke betales. Vi beklager den ulejlighed, det har medført, skrev Europark således til Tine onsdag.
Vi skal ikke have et dårligt ry
Inden det skete havde citychefen fra Horsens meldt ud, at han ville tage en 'snak' med de P-selskaber, der huserer i Horsens.
Han frygter nemlig, at byen får et dårligt image:
- Horsens har for år tilbage haft et dårligt ry (på grund af fængslet, red).
- Nu skal vi ikke til at have et dårligt ry på grund af det her, sagde citychef Michael Kongsmark, til TVSyd.