Cocktail-pølse chok: Nemlig.com erkender fejl

Hun har allerede handlet for 9000 kr hos nemlig.com i år - men da hun så prisen på Jaka-pølser blev hun stiktosset. Fra Nemlig lyder det at der var tale om en menneskelig fejl.

- Hej.

- Jeg hedder Christinna og er trofast kunde hos Nemlig.com.

- Alene i år har jeg handlet varer hos dem for over 9000kr.

- Men det irriterer mig at jeg skal betale overpriser.

- Priser på ganske almindelige dagligvarer ligger mellem 12-46 % over priserne hos en førende konkurrent.

Synes vi bliver taget ved næsen
Sådan indleder Christinna B et brev til nationen! – et brev skrevet i vrede over de priser, hun forleden klikkede sig frem til på varer hos nemlig og hos Føtex.
Det er ikke første gang Christinna oplever at Nemlig er dyrere end andre, og hun har da også sendt en mail til nemlig om prisen på Jaka-pølserne. Dem tager Nemlig nemlig 40 kr for mens, Føtex tager 25 kr. Hun synes at nationen! skal ind over, og håber på, at dét kan få nemlig-com til at sætte deres priser lidt ned.

Hendes brev – som nemlig.com kommenterer nedenfor – fortsætter nemlig således:

Det er ellers meget bekvemt
- Jeg synes at det er direkte forkasteligt at nemlig.com mener de kan tillade sig at tage deres forbrugere ved næsen på den måde.

- Det er desværre ikke første gang jeg konstaterer problemet med overpriser hos Nemlig, og jeg synes det er på tide at de tager ansvar overfor deres forbrugere og fremadrettet har priser svarende til deres konkurrenter.

- Det er meget bekvemt at kunne handle hos nemlig, hvilket jeg primært er glad for, da de også har en del specialvarer som jeg ikke kan købe andetsteds.

Men nok ikke fremadrettet....medmindre
- Men jeg må indrømme at hvis de ikke prisregulerer deres varer til et niveau, jeg kan købe varerne til andre steder, så bliver det ikke hos Nemlig mine primære dagligvare indkøb ligger fremadrettet, skriver Christinna, der udover Jaka-pølserne også har set at Jaka-hakkebøffer koster 25 hos nemlig og 20 kr hos Føtex, ligesom Tulip Frikadeller er en ti’er dyrere hos nemlig, der tager 35 kr for 13 stks frikadunser.

Nemlig-direktør: Jaka-pølse-prisen var en fejl
Nemlig.com har set brevet og kategori-direktør Jack Enevoldsen, har sendt dette svar:

- I nemlig.com er vi meget bevidste om vores prisniveau, da alle skal kunne købe dagligvarer på nemlig.com.

- I forhold til Føtex, så har vi stort set samme prisniveau.

- Vi har mange identiske varer med Føtex og langt de fleste med helt samme pris, men der kan selvfølgelig være forskelle i prisen på enkelte varer.

Vi er også mennesker
- Vi har således nogle varer, hvor vi er dyrere end Føtex og andre, hvor vi er billigere. - Vi har desuden mere end 1800 varer i vores prismatch, hvor vores pris med garanti er ligeså billig som i almindelige discountbutikker.

- Vi mener derfor, at vores kunder har adgang til et stort udvalg af varer til en konkurrencedygtig pris.

- Naturligvis kan der også forekomme fejl i vores prissætning, da vi også er mennesker.

- Prisforskellen som kunden har nævnt nedenfor på Jaka pølser var en fejl,  som vi selv opdagede, og prisen blev rettet i går (torsdag red.) , siger Jack Enevoldsen, kategori direktør i nemlig.com til nationen!, men hvad siger du?