Connie og Julie: Snydt

nationen! har modtaget et brev fra to kommende pædagoger, der er trætte af bruge Skype – og triste over, at deres skole og politikerne nu også har bestemt, at deres afsluttende eksamen skal foregå via nettet.

Nedslående besked fra 
uddannelsesministeren til Connie og Julie. De er ikke prioriteret til at gå til fysisk eksamen. Privatfoto
Nedslående besked fra uddannelsesministeren til Connie og Julie. De er ikke prioriteret til at gå til fysisk eksamen. Privatfoto

- Nu sidder vi som 2 bachelor studerende, på pædagoguddannelsen altså en videregående uddannelse, og undrer os rigtig meget over at regeringen ikke på noget tidspunkt har omtalt vores uddannelsesområde i forbindelse med Covid-19.

- Alt der bliver snakket om er de små klasser, de store klasse, efterskoler, højskoler og erhvervsuddannelser.

Hvorfor er vores uddannelse ligegyldig?
- Vi har fået meldt ud at vores bachelor eksamen skal foregå via skype, da skolen ikke har fået lov til at lukke op for vores uddannelse.

- Vi kunne godt tænke os at få en forklaring på, hvorfor vores uddannelser som pædagog, socialrådgiver og andet er ligegyldig og ikke skal åbnes så vi kan gå til fysisk eksamen?

Sådan indleder Connie og Julie, der går på UCsyd i Aabenraa  et brev til nationen! om at føle sig glemt og overset af politikerne – og kede af den måde, de nu skal afslutte deres uddannelse på. De to kommende pædagoger mener nemlig at en fysisk eksamen i et rum med lærer og censor er mere personlig – og de føler at en eksamen over skype er en straf. Deres brev – som uddannelsesministeren har fået mulighed for at svare på/kommenterer nedenfor – fortsætter nemlig således:

Det hakker
- Det er vores afsluttende eksamen på vores pædagog uddannelse, og vi er rigtig kede af at dette skal forgå over skype.

- Vi har brugt skype til interview og vejledning og har desværre oplevet at det hakker og at man mister nogle svar eller besvarelser, og dette ville vi være rigtig kede af også kunne ske til eksamen, da vi jo har brug rigtig langt tid på denne eksamen.

-Vi har også haft udfordringer i forhold til Covid-19 med empiri indsamling, så hvorfor skal vi også straffes til vores afsluttende eksamen.

Og vores familier kan heller ikke stå udenfor
- Vi får så heller ikke mulighed for  - efter eksamen – at komme ud hvor vores familier står og venter på at ønske tillykke.

- Det får man ikke hvis vi skal sidde hjemme i vores egen stue og have eksamen, skriver Julie og Connie, der nok havde håbet, at deres opråb kunne få uddannelsesministeren til at beordre deres skole til at gennemføre en fysisk eksamen. Men næ nej:

Vi kan ikke gøre alt som vi plejer
- Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er ærgerligt, at man ikke kan sidde over for sin underviser fysisk til sin afsluttende eksamen, men det handler om at holde smittetrykket nede.

- Derfor har vi på de videregående uddannelser valgt at prioritere at give adgang for studerende, der skal til eksamener, der kræver fysisk fremmøde.

- Det ville være dejligt, hvis vi alle sammen kunne gøre alt, som vi plejer, men lige nu handler det om fællesskabet, lyder det i uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens svar, men hvad tænker du?

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Nedslående besked fra uddannelsesministeren til Connie og Julie. De er ikke prioriteret til at gå til fysisk eksamen. Privatfoto
46 kommentarer
Vis kommentarer