Corona-tiltag: Nu får de indsatte Playstation

Indsatte i fængsler, arrester og på pensioner kan i øjeblikket ikke få besøg. Det er for at begrænse risikoen for smitte med COVID-19. Men Kriminalforsorgen har indført tiltag, der kan lette de indsattes hverdag.

Hvorfor er der ingen journalister, der spørger til de indsattes vilkår under corona-krisen. lyder det fra HM i en mail til nationen!. Arkivfoto: Mathias Christensen
Hvorfor er der ingen journalister, der spørger til de indsattes vilkår under corona-krisen. lyder det fra HM i en mail til nationen!. Arkivfoto: Mathias Christensen

- Hej.

- Jeg undrer mig rigtig meget over, at vi ingenting høre om de indsatte i fængslerne.

- Der har været lukket ned for besøg, udgang og aktiviteter i halvanden måned nu.

Føler de indsatte bliver glemt
- Og på diverse pressemøder omkring genåbningen af Danmark, bliver der spurgt til ældre, syge, udsatte, erhvervsdrivende osv., men ingen spørger til genåbning om fængslerne.

- Jeg føler som pårørende, at de indsatte bliver glemt og ikke tæller med som borgere i Danmark.

Kriminalforsorgen: Vi letter deres hverdag
Sådan skrev HM i en mail til nationen! i sidste uge, om de cirka 4000 mennesker, der sidder fængslet i Danmark - fuldstændig isoleret for omverdenen. HM er ikke den eneste kone, kærester, bror, søster, datter eller søn, der har kontaktet nationen! om de indsattes corona-liv.

Løslader 126 fanger: Resten får iPads og stor tv-pakke

Ulykkelig: Må først se kæresten når coronakrisen er slut

Og selv om der ikke i Danmark er løsladt fanger, så viser det sig faktisk, at Kriminalforsorgen HAR gjort noget for at gøre livet lidt mere udholdeligt for de indsatte:

Hobby-aktiviteter og spilkonsoller
- Kriminalforsorgen vurderer løbende, om der kan indføres tiltag, der kan lette de indsattes hverdag.

- Kriminalforsorgen har på nuværende tidspunkt bl.a. igangsat følgende kompenserende tiltag:

1. Øget adgang til telefonopkald.

2. Indsatte i åbne fængsler kan lave videoopkald til nære pårørende via deres egne mobiltelefoner efter nærmere fastlagte rammer.

3. Hobbylignende aktiviteter i cellerne.

4. Mulighed for at låne spilkonsol.

Og telefonopkald til misbrugsbehandlere
5. Mulighed for selvstudium.

6. Kontakt til eventuelle børn via børneansvarligordningen.

7. Dialog med misbrugsbehandlere m.v. over telefon.

8. Midlertidigt koncept for telefonmøder for arrestanter, som skal erstatte pårørendes fysiske besøg (i samarbejde med Rigspolitiet), skriver Kriminalforsorgen således på hjemmesiden under overskriften 'Kompenserende tiltag' og nationen! har mandag spurgt, hvor mange spilkonsoller, der nu bliver udlånt, og hvilke betingelser, der er for lån - og om de kan kan nævne nogle eksempler på, hvad de indsatte kan lave af hobby-aktiviteter.

Kriminalforsorgen er ikke vendt retur, men hvad synes du?