CPR-fejl gjorde Olivia til flygtning: Nu smiler hun

Olivia blev registreret med et flygtninge-cpr-nummer, da hun blev født d. 18. februar - og ingen ville hjælpe forældrene Michelle og Brian. Så ringede de til nationen!

- Hej.

- Som aftalt får du lige et billede af vores prinsesse, og bevis for at det er gået i orden :)

- Det er forresten det første smil, fanget på kamera.

 

I dag fik så attesten - og en undskyldning
Sådan indleder forældreparret Michelle og Brian en mail til nationen! om afslutningen på det mareridt, der begyndte da deres nyfødte Olivia blev registreret forkert - og fik et personnummer som flygtning.

 

Se også: Brian og Michelle i panik: Fik flygtningebarn med hjem fra sygehuset

For som du måske læse forleden, så var der ingen på hverken Kolding sygehus eller hos myndighederne, der kunne hjælpe dem - og efterhånden som dagene gik, og de ikke kunne komme til f.ex. lægen, med Oliva blev de nervøse og skrev til nationen! Det satte skub i systemet, og i dag har Olivia så modtaget bevis på, at hun - præcis som sine forældre - er dansker:

- I dag modtog vi en personattest på Olivia, hvor det fremgår at vi har fået det danske cpr på hende.

Vi er virkelig glade - og kan komme til lægen nu
- Med personattesten var der en personlig undskyldning fra kirkerne.
- Vi har fået bestilt tid til 5 ugersundersøgelse på hende, det kunne vi ikke før pga fejlen .
- Vi er virkelig glade for at du kunne hjælpe os, da ingen andre vidste hvad der skulle gøres, eller tales med.

Det må ikke være så svært at rette fejl

- Vi ved at alle kan begå fejl, det er kun menneskeligt. Men det må simpelthen ikke være så svært at få udbedret sådan en fejl.
- Det der havde faget os 12 dage tog jer 3 timer :)

- Nu vil vi nyde vores datter, med ro i maverne og nyde, at der er styr på dét :), skriver Brian, Michelle & Olivia med venlig hilsen.

1 af 2 
2 af 2 
51 kommentarer
Vis kommentarer