- Ja afskaf licensen.
- Så skal DR-Bosserne til at arbejde for deres tårnhøje lønninger for at skaffe seere.
Folk der gider betale
Sådan svarer Bo S på det spørgsmål, Danmarks Radios nyhedsredaktion stillede på Facebook fredag morgen. I anledning af at vælgerne i Schweiz ved en folkeafstemning om et par uger kan afskaffe den 3000 kr dyre medielicens, spørger DR NYheder nemlig om Danmark burde gøre det samme. Og skal man dømme efter antallet af hhv glade og vrede likes, så er der flertal for en folkeafstemning om licensen.
- De kunne jo gøre DR til pay-per-view.
- Så kan folk, der gider se det, betale for det og os andre - der ikke ser det (men er tvangsindlagte til at betale for det) - kan slippe for at betale, fortsætter Bo S og Thomas S synes også en folkeafstemning er en god ide:
- Jep :)
- Det burde vi have gjort for længe siden.
Vi kan lære af Schweizerne ;), skriver Thomas.
Hvad tænker du? Skal politikerne spørge danskerne om licens?
DR Nyheders Facebook-ven Thomas P - der pt har skrevet den mest populære kommentar (31 likes) synes dog IKKE der grund til at tage en afstemning om at afskaffe licensen:
- Selvfølgelig skal vi ikke det.
En film vil vare 3 timer uden licens
- Vi risikerer at få fjernsyn, hvor de prøver at gøre os til ludomaner eller optage vanvittige dyre lån, med reklamer der køre 1/3 af tiden.
- En almindelig film vil vare 3 timer.
- Vi skal betale ekstra for at se OL.
- Men i kan prøve at slå over på en anden kanal end DR's for at se hvad jeg mener, skriver Thomas P.
På Borgerforslag.dk er lige nu 361 danskere, der har skrevet under på at studerende/unge under 25 skal slippe med halv licens. Du kan se hele forslaget her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.