Dansk strand ligner losseplads: Det er den også

På tirsdag skal transportministeren i samråd om det affald, der blev dumpet på Limfjordskysten ved Klostereng vest for Aalborg i 1976. For affaldet skal muligvis flyttes for at give plads til arbejdet med den 3. Limfjordsforbindelse

Hvad skal det ske med det her kystområde vest for Aalborg, spørger tænketanken Geohav, forud for et samråd i Folketinget på tirsdag. Foto: Tænketanken Geohav
Hvad skal det ske med det her kystområde vest for Aalborg, spørger tænketanken Geohav, forud for et samråd i Folketinget på tirsdag. Foto: Tænketanken Geohav

- Der var en gang en kommune, som skilte sig af med en nedlagt industrivirksomheds affald ved at hælde det i Limfjorden.

- Vupti, ingen affald og mere landmasse.

- Det var i 1976, hvor eternitfabrikkerne ved Aaborg brugte søer og strand i det vestlige Aalborg som deponi. Og kommunen var inde over tilladelsen, der omfattede kviksølvholdigt beton og eternit.

Poser med asbetos
- Senere - i 2015 – ville man så anlægge en helikopterlandingsplads på denne landmasse, og de rådgivende ingeniører fandt – naturligvis - affald begravet.

- Det var bl.a. poser med påskriften asbestos - hvilket oversat til almindeligt dansk betyder asbest.

- I år - nu skriver vi 2021 - var samme rådgivende ingeniører hyret til at planlægge en motorvej - som ud over at jævne en lille ø med jorden - skulle gå usædvanligt tæt forbi denne landmasse.

- Men ingen sagde noget om asbesten - selv om bevismaterialet lå og flød i vandkanten ved lavvande.

Hele landet skal læse om det
Sådan indleder Trine fra tænketanken Geohav et brev til nationen! om fortidens synder – og farligt affald. medlemmer af tænketanken har samlet materiale (se link til notat fra Geohav/PDF/15 sider) i et omfang, der har fået Folketingets Transportudvalg til at kalde ministeren i samråd.
Og de har også sendt et foto til nationen!, der viser, at stranden - indtil kommunen kom i sving for nogle uger siden - ikke lignede nogen anden dansk strand.
Asbesten har også skabt debat på Nordjyske.dk, men Trines brev – som hun håber vil blive delt flittigt så HELE landet kan læse med – fortsætter således:

Mystiske prøver: Her er meget rent
- For at anlægge den 3. Limfjordsforbindelse agter Vejdirektoratet at grave materiale ud fra Limfjordens havbund.

- Dette indeholder med største sandsynlighed asbest, som er hypermobilt i alle miljøer.

- Som en del af miljøkonsekvensrapporten bag anlægsprojektet har den rådgivende ingeniørvirksomhed fået en anden og mindre virksomhed til at gennemføre undersøgelser af dette havbundsmateriale (sedimentundersøgelser), som påviser at materialet er blandt det reneste i Danmark.

Kommunen har ikke gjort nok
- Dette selv om Limfjordens generelle tendens påviser noget andet.

- Vi mener at de prøver er mystiske, og er overbevist om, at Aalborg Kommune i adskillige årtier har forsøgt at forti, nedtone og skjule asbestforureningen, da dens omfang umuliggører den 3. Limfjordsforbindelse.

- Dertil kommer at asbest i havmiljøet akkumuleres i planter og dyr - og derved forurener hele den marine fødekæde.

- Asbest er ikke kun en kræftfremkaldende faktor ved indånding.

-Asbest kan ved indtagelse lede til en række kræftsygdomme, skriver Trine fra Geohav, der meget gerne vil have sagen om asbest-depotet 100 procent belyst, før nogen begynder at grave i Limfjorden.