Danske kød-konger: Uenige om mørbrad på buffeten

Kød-paladserne Flammen og Ilden slås om de danske buffet-gæster, men skal det ende i et sagsanslæg?

- Det er er jo en mindre ting i det store billede, men det føles som at blive bestjålet af en tyv, der bagefter påstår, at du har stjålet fra ham.

- Det bliver bare for meget.

Flammen: Vi havde mørbrad i 2013
Sådan siger Martin Sunddal, der er medejer af restaurant-kæden Flammen til Fyens Stiftstidende, om Restaurant Ilden, som efter hans mening har kopieret Restaurant Flammens menu, koncept, buffetindretning og slagtilbud over for kunderne.

Restaurant Ilden (som åbnede i 2014) har tre restauranter på Sjælland og en på vej i Odense. Restaurant Flammen har 14 restauranter herhjemme og en enkelt i Tyskland. Den første restaurant åbnede i 2009, og helt aktuelt er det en påstand fra Ilden, der har fået Flammen til at gå til angreb. Ilden har angiveligt påstået,  at de var de første, der havde oksemørbrad i deres buffet.

Ilden: Men vores kød er bedre
- I virkelighedens verden havde vi første gang oksemørbrad på menuen helt tilbage i 2013. Lang tid før Ilden åbnede deres første restaurant, siger Flamme-ejer Martin til avisen, og henviser til firmaets Facebook-profil.

Ejerne af Ilden erkender, at de er inspireret af Flammen, men at de driver deres egen forretning på deres egen måde, og bl.a. bruger flere penge på kød og indretning:

- Vi bruger ikke IKEA's showroom, som Flammen gør. Og køber også dyrere kød af bedre kvalitet, siger Brian Risby Knudsen fra Ilden til Fyens.

Det skal ikke ligne den store mod den lille
Restaurant Flammen siger, at de ikke vil sagsøge deres rival, fordi det ifølge Martin Sunddal vil ligne, at den store slår den lille, men hvad siger du? Og det er ifølge Christian W., der skriver en kommentar på avisens Facebook-profil fornuftigt:

- Det er naturligvis fornuftig at Flammen har valgt ikke at gøre som Palle Bøf der rev en mindre resturent i retten og dermed gundlage begyndelse til enden på hans ejerskab.

- Men det er altså ikke forbudt at lade sig inspiere af andre. I svendborg har vi The Grill i bowling centeret og det er jo også et koncept der nogen grad læner sig op af det flammen har startet med, skriver Christan W, men hvad tænker du?

Se også: Jensens 'brutale' Bøfhus lagt for had på nettet

56 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere