Danskere anklaget for mytteri: Hjalp migranter

2. marts samlede besætningen på en af de danske patruljebåde, der opererer i Middelhavet, 33 migranter op fra en gummibåd. Den græske kommando bad besætningen om at sætte de 33 mennesker tilbage i gummibåden

Danske søfolk belv anklaget for mytteri, da de reddede 33 migranter i en gummibåd i Middelhavet i marts. Og nægtede at sende dem tilbage i båden. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Danske søfolk belv anklaget for mytteri, da de reddede 33 migranter i en gummibåd i Middelhavet i marts. Og nægtede at sende dem tilbage i båden. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Danskere anklaget for mytteri: Hjalp migranter.

2. marts samlede besætningen på en af de danske patruljebåde, der opererer i Middelhavet, 33 migranter op fra en gummibåd. Den græske kommando bad besætningen om at sætte de 33 mennesker tilbage i gummibåden.

- Jeg er stolt af den danske besætning, der gjorde det helt rigtige.

- Men det bekymrer mig, at dansk personel overhovedet kan havne i sådan en situation.

Det var ikke forsvarligt
Sådan siger Enhedslistens udlændingeordfører Rosa Lund til dr.dk om de danske søfolk, der i en af de to danske patrujebåde, der deltager i EU's grænseoperation Poseidon, patruljerede ved de græske øer i begyndelsen af marts. Og derpå nægtede at følge ordren fra den lokale kommandocentral om at sætte 33 migranter tilbage i den gummibåd, de netop var blevet reddet op fra.

- Skibschefen vurderede, at det ikke var forsvarligt at sætte migranterne tilbage i deres gummibåd på grund af fare for deres sikkerhed, skriver forsvarsminister Trine Bramsen i et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, der har spurgt, om sagen får konsekvenser for de danske søfolk.

Sådan hjælper Danmark

Regeringen har besluttet, at Forsvaret igen i 2020 skal støtte Frontex ved at udsende bidrag til Frontex’s indsatsområder i Grækenland, Spanien og Italien.

Forsvarets bidrag indgår som en del af Forsvarets generelle støtte til Rigspolitiet, der er hovedansvarlig for de danske bidrag til Frontex’s aktiviteter.

Regeringen har besluttet, at Forsvaret i 2020 skal tilbyde Frontex følgende;

Et Challenger-overvågningsfly i ca. 30 dage (primo 2020)

En Fennec overvågningshelikopter i ca. 90 dage (august til oktober 2020)

Et køretøj med termisk udstyr i ca. 180 dage (første halvår af 2020) 

Patruljebådsbidrag
Det patruljebådsbidrag, der blev udsendt medio 2019, vil blive forlænget til udgangen af januar 2021.

Patruljebådsbidraget består af to lodsfartøjer, der er anskaffet fra DanPilot.

Fartøjerne forventes fortsat at skulle anvendes til løsning af kystvagtsopgaver, herunder grænseovervågning og rapportering af ulovlige aktiviteter samt mulig eftersættelse og standsning af fartøjer mistænkt for lovovertrædelser.

Bidraget vil endvidere assistere de lokale myndigheder i eftersøgnings- og redningsoperationer (SAR).

Kilde: Forsvaret.dk

Forsvarsminister: Ingen straf
- Der er ikke indledt sager om tildeling af disciplinarmiddel eller taget ansættelsesretlige skridt over for de danske soldater, skriver ministeren, der også kan oplyse, at der var mindre børn og en synligt svagelig, ældre kvinde blandt de 33 formodede migranter.

Da DR skrev om episoden i marts, deltog mere end 800 i debatten på Facebook. Den mest populære kommentar fik 118 likes og 17 hjerter og lød således:

- At stå passivt at se på, at andre dør uden at hjælpe, er forbudt ifølge dansk lov.

- Det er det, fordi dansk liv bygger på et humanistisk menneskesyn og respekten for det enkelte menneske.

- Det skal vi både være glade og og stolte over.

Tvunget til at se mennesker drukne
- For slet ikke at tale om, hvad det ville have gjort ved mandskabet på skibet, hvis de havde været tvunget til at stå og høre og se mennesker drukne, skriver Charlotte M således, og Anders R fik næsten lige så meget ros for sin kommentar, der lød således:

- Dejligt at høre, at der stadig er folk med hjertet på rette sted ...

- Og her snakker jeg ikke om kældermenneskene og internetkrigerne her på Facebook, skrev Anders R. Lars J fik dog 109 likes for den her:

Så kan vi lige så godt tage hjem
- Så kan vi lige så godt lade være med at være der.

- Så er der jo stadig åbent for EU’s grænser. Nytteløst, vi bruger penge og mandskab dernede.
- Derfor Schengen ikke fungerer og det var betingelsen for åbne grænser.

- Det her beviser, vi skal have faste grænser i hvert land, skrev Lars, men hvad havde du gjort?

172 kommentarer
Vis kommentarer