Danskere er EUs 'guldkalv': Betaler mest af alle

En dansker betalte 1546 kr for at være medlem af EU i 2018. En svensker kunne nøjes med 1125 kr. Og regningen ser ud til at stige.

Næste år regner finansministeriet med, at Danmark sender 22,6 milliarder til EU. screenshot fra Finansloven
Næste år regner finansministeriet med, at Danmark sender 22,6 milliarder til EU. screenshot fra Finansloven

- Betaler vi ikke det største bidrag I forvejen ??? Pr Indbygger!!

- Vi skal vist ud af EU - og det må gerne være nu.

- Tak.

En dansker betaler 1546 kr - en svensker slipper med 1125 kr
Sådan skriver Ole S i en populær kommentar (17 likes) på 'Go' Aften/Go' Morgen Danmarks' fælles Facebook-profil, om de budget-forhandlinger, EU-landene så småt gik i gang med i sidste uge, mens mange holdt efterårsferie. Forhandlinger, der godt kan se ud til at ende med, at Danmarks årlige bidrag til unionen vil stige med flere milliarder kroner.

Ifølge EU-oplysningen betaler Danmark i 2019 mere end 22 milliarder kroner til unionen. Når man regner de beløb fra som kommer retur, lander den samlede regning på cirka ni milliarder kr - ihvertfald hvis man går ud fra, at regnestykket for 2019 kommer til at ligne det fra sidste år, hvor Danmarks nettobidrag ifølge TV2 endte på 8,9 mia - i alt mere end 1500 kr pr dansker.

EU må tilpasse sig
Og Ole er ikke den eneste, der synes at det er nok.
- Største bidragsyder pr indbygger og de vil bare have mere..

- Primært til administration, skriver Anders T samme sted, og Ehm F. synes heller ikke, der er nogen grund til at hæve budgettet:

- Selvfølgelig er det gak at sætte kontingentet op, da det jo er ekstremt højt i forvejen.

- Man burde kunne holde beløbet i ro og så må EU tilpasse sig.

- Det er jo nærmest en blankocheck EU har fået fra hvert eneste land. EU og folkene i EU viser på ingen måde tilbageholdenhed, skriver Ehm.

Borgernes regning for EU-medlemsskab 2018

11 lande med højt velstandsniveau ligger i top, når det kommer til nettobidrag per indbygger.

Danmark 1.546 kr

Tyskland 1.209 kr

Østrig 1.140 kr

Sverige 1.125 kr

Holland 1.070 kr

Finland 786 kr

Storbritannien 783 kr

Frankrig 691 kr

Italien 625 kr

Irland 486 kr

Belgien 320 kr

Kilde: EU Kommissionen

Hvad med en afstemning?
På TV2.dk kan man læse, at der i 2018 ifølge EU-kommissionen var 11 EU-lande, der betalte mere til unionen end de fik retur - og at en tysker f.ex. i snit betalte 1209 kr for sit medlemskab, en svensker 1125 kr, mens hver dansker som nævnt betaler 1546 kr. Og faktisk er der adskillige af TV2s Facebook-venner, der synes, at danskerne skal spørges, om det skal fortsætte:

- Hvad med vi snart forlanger en afstemning om det eu medlemskab, spørger Patrick J. således i en kommentar, der har fået 14 likes og Henrik A - der har fået 47 likes - har allerede truffet sin beslutning:

- Jamen, så er der kun en vej tilbage 
- Vi følger efter Storbritannien.
- Lad os få en afstemning omkring EU, skriver Henrik, men hvad tænker du?

1 af 2 
2 af 2 Næste år regner finansministeriet med, at Danmark sender 22,6 milliarder til EU. screenshot fra Finansloven
775 kommentarer
Vis kommentarer