De kontroversielle teltlejre: Bor flygtningene bedre end vores udsendte soldater?

Endnu engang skaber de kontroversielle teltlejre debat på de sociale medier, efter en tidligere udsendt har givet sit syn på de omtalte telte

Inger Støjberg på besøg i den omstridte teltlejr i Thisted. (Foto: René Schütze)
Inger Støjberg på besøg i den omstridte teltlejr i Thisted. (Foto: René Schütze)

Det vakte nærmest ramaskrig, da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg fortalte, at regeringen havde besluttet at oprette en teltlejr til de mange flygtninge.

Siden da er det blevet debatteret vidt og bredt, hvorvidt det er humant eller ej at placere flygtningene i telte fremfor at indlogere dem i midlertidige boliger.

Se også: 36.000 læsere i flygtninge-diskussion: 'Afvis alle asylsøgere!'

Fortalere for teltlejrene har blandt andet brugt argumentet om, at teltene er af højere standard end de telte, som vores danske soldater sover i, når de er udsendte.

Det argument skyder Knud Andersen, som er tidligere udsendt af Forsvaret, dog en hvid pil efter i et opslag på Facebook.

Krigsflygtning vs veltrænet soldat
Han er adskillige gange blevet opfordret til at vise billeder af de telte, han og hans kollegaer sov i under udsendelser for at pointere, at teltene i flygtningelejrene er mere end optimale.

Se også: Lad os nu få en ærlig flygtninge-diskussion

- Hvis vi nu lige for en stund ser bort fra det totalt underlødige i at sammenligne krigsflygtninge med raske, rørige og ganske veltrænede unge kvinder og mænd, der - med afsæt i en forholdsvis tryg opvækst i et af verdens rigeste lande - af egen fri vilje, og efter at have underskrevet en kontrakt, lader sig udsende pakket ind i kevlar og pansrede køretøjer, starter han opslaget.

- ...kan vi så ikke godt blive enige om, at formålet med de dér rettigheder og konventioner, som vi i tidernes morgen netop underskrev for ikke igen at skulle sende vores egne børn, kærester eller ægtefæller i krig eller landflygtighed, IKKE skal være dyrkelsen af de universelle fornedrelser, krigen byder mennesket?

Se også: Sådan kan asyl-regningen eksplodere

'Uværdigt og komplet unødvendigt'
Opslaget blev lagt op lørdag aften og er allerede blevet delt knap 7.000 gange.

- At indkvartere flygtninge i opvarmede telte er hverken livsfarligt eller umenneskeligt. Men at gøre det i et land, hvor vi har alle tænkelige forudsætninger for at hjælpe dem så meget bedre - at gøre et eksempel ud af dem, for at slippe for flere - er både uværdigt og komplet unødvendigt..., skriver Knud Andersen endvidere.

Du kan læse Knud Andersens fulde opslag herunder:

Jeg ser flere og flere af mine tidligere kollegaer i Forsvaret opfordre til at jeg skal dele billeder af de telte, vi...

Posted by Knud Andersen on Saturday, January 9, 2016

Hvad synes du om Knud Andersens opslag? Har han en pointe? Deltag i debatten nedenunder,

36 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere