Demo for niqab aflyst: Frygter racister og nationalister

Der bliver ingen demonstration for retten til at gå med niqab på søndag. Arrangørerne siger, de vil arrangere en på et senere tidspunkt

- Vi har talt om søstrenes sikkerhed – og om at der kommer moddemonstranter og evt nationlister og racister og hvad der nu ellers kan være af modstand mod muslimerne, siger Jameel om årsagen til at demonstrationen for retten til at bære niqab nu er aflyst. (Foto: AP)
- Vi har talt om søstrenes sikkerhed – og om at der kommer moddemonstranter og evt nationlister og racister og hvad der nu ellers kan være af modstand mod muslimerne, siger Jameel om årsagen til at demonstrationen for retten til at bære niqab nu er aflyst. (Foto: AP)

- Kære søster. Hverken Chaimaa, Abu A, eller jeg har lyst til at aflyse denne begivenhed, vi har arbejdet så hårdt på.

- Men vi har forhørt os med forskellige mennesker og kloge brødre, som siger at tiden ikke er ret til en begivenhed som denne.

Se også: Niqab-demo søndag: Piger må deltage - hvis de har ledsager med

Vi kan ikke nå det på fire dage
Sådan skriver Jameel på Facebook om den nu aflyste demonstration, der blev arrangeret efter at VUCLyngby fortalte 6 studerende der bærer niqab, at deres påklædning er uønsket.

Demonstrationen var blevet et tilløbstykke med 350 tilmeldinger, mens en moddemonstration kun havde opnået 9 tilmeldinger - men alligevel mener de tre arrangører, at det er klogest at aflyse søndag - og vente til et senere tidspunkt:

- Vi har haft alt for meget pres på fra alle sider - både medier og politiet - så vi har ikke haft særligt meget tid til at planlægge dagen og anskaffe det vi skal bruge.

Se også: VUC smider 6 niqab-piger ud: Må følge undervisning hjemmefra

Vil ikke være skyld i 3. verdenskrig
- Og vi vurderede at det kunne vi ikke nå på de sidste 4 dage.

- Sikkerhed er også noget, vi bekymrer os om og det er udelukkende pga søstrene.

- Vi vil ikke være skyld i, at en eller anden nazi eller lignende kommer og river en søsters hijab/niqab af og derefter en tilfældig bror som måske er jahil, vil skade den mand, der gør det og derefter tredje verdens krig eskalerer., skriver Jameel, der tror at en demonstration kan komme på plads efter ramadanen (slutter 5. juli i år).

Politiet havde ellers givet tilladelse til at demonstranterne kunne gå med niqab, trods maskeforbuddet, og det har i dag fået DF til at stille et spørgsmål til justisministeren:

- Vi kan ikke forstå, hvorfor at man kan omgå maskeforbuddet ved at tage en niqab på. Og det vil vi gerne have at justitsministeren forklarer, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Poulsen til naitonen!

Hvad siger du? Forstår du godt at arrangørenre er bange for søstrenes sikkerhed?

423 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere