Demo mod islam: Skammer mig over Haderslev i dag

I Tyskland er der hver mandag demonstration mod islam - i dag forsøger en gruppe danskere det samme i Haderslev

I Tyskland kan anti-islam demonstrationer samle flere tusinde borgere hver mandag. I dag forsøger en gruppe danskere at arrangere en tilsvarende demonstration i Haderslev. (Foto: AP)
I Tyskland kan anti-islam demonstrationer samle flere tusinde borgere hver mandag. I dag forsøger en gruppe danskere at arrangere en tilsvarende demonstration i Haderslev. (Foto: AP)

- Jeg skammer mig over at være fra Haderslev.

- Der er nogen der har følt et behov for at lave en happening i Haderslev. Det er som regel noget godt, der fremmer liv i byen, men dette event er skabt udelukkende for at gøre det modsatte.

Aldrig har jeg set noget så diskriminerende
- Sloganet for eventet er 'stop islam - knæk islam' og tiltrækker folk fra flere dele af landet.

- Aldrig har jeg set noget så diskriminerende inden for egne døre.

Sådan skriver Thorstein Gødsbøl Birch, kulturel næstformand i Haderslev Ungdomsråd, til nationen! om den demonstration folkene i Stop Islamiseringen i Danmark efter tysk forbillede har arrangeret i dag. I flere tyske byer har der i løbet af efteråret været mandagsdemonstrationer mod islam med flere tusinde deltager i bl.a. Dresden, men Thorstein Gødsbøl Birch synes, det harmoneren rigtig dårligt med den danske religionsfrihed:

Kristendom handler om kærlighed
- Hovedmændende bag dette event har endda valgt at benytte sig af Haderslev Domkirke som samlingspunkt for denne hadske aktion, hvilket i min optik er lige så nedladende overfor kristendommen og lokalsamfundet, som det er for det islamiske.

- Kristendommen prædiker om næstekærlighed, tilgivelse og mangfoldighed, men det er langt fra hvad disse aktører gør.

Hjælp med at skabe en debat
- Tværtimod lader de på denne måde kristendommen, og Haderslev, fremstå som et symbol på DERES kamp imod islam, hvilket udelukkende vil give negative konsekvenser. Jeg er derfor en desperat borger der søger mediernes hjælp til, om ikke andet, at få skabt en debat og opsyn omkring dette, skriver Thorstein Gødsbøl Birch.

Facebook har lukket invitationssiden til dagens demonstration, men på partiet Stop Islamiseringen Af Danmarks side, er der lige nu fem, der har skrevet at de kommer. En af dem er Thomas R:

- Det er bare med at vise at det er vores land, skriver Thomas T.

Men hvad mener du? Er det Ok at demonstrere mod en religion?

En meningsmåling i det tyske magasin Stern viser, at 29 procent af tyskerne finder protestmarcher mod en islamisering for berettiget, men at kun 13 procent af de adspurgte selv ville deltage i de omstridt protestmarcher. Før jul deltog 17.500 mennesker deltog i en anti-islamdemonstration i Dresden arrangeret af foreningen Pegida, patriotiske europæere mod islamisering af vesten.

Se også: Tyskere anser frygten for islamisering for overdrevet

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere