Demonstration mod lugten af rådne æg: Det er sgu ikke i orden

Her til aften skal politikerne i Holbæk Kommune tage stilling et biogasanlæg i Snævre Vest. Kl. 17.00 begyndte en demonstration foran rådhuset, for borgerne er bange for stanken af rådne æg.

Sådan ser der ud foran rådhuset i Holbæk lige nu. Flere hundrede borgere frygter at politikerne siger ja til stort biogasanlæg.
Sådan ser der ud foran rådhuset i Holbæk lige nu. Flere hundrede borgere frygter at politikerne siger ja til stort biogasanlæg.

- Lige som i Esbjerg, er Holbæk Kommune ved at planlægge at opføre et 500.000 tons anlæg, lige op af 5000 borgere.

- Der ligger skoler, børnehaver, institutioner, idrætsanlæg og golfbane osv...

- Kommunen forsøger at udnævne marken til Industrigrund i miljø klasse 5-7 (den værste) med tung trafik - 60 lastbiler om dagen.

- Det er sgu ikke i orden.

Se også: Er lige sluppet af med fiske-hørmen: Nu kommer æggelugten og folk er rasende

Hvordan kan politikerne være så ligeglade?
Sådan skriver Torben L i en mail til nationen! om det biogas-projekt, der her til aften er på dagsordenen i Holbæk byråd(se punkt 22). Og Torben - som også har sendt billeder fra demonstrationen - er ikke den eneste, der håber at en debat på nationen! kan få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang. Rikke K har nemlig også sendt en mail:

- VI kan ikke forstå hvordan politikkerne kan være SÅ ligeglade med borgernes tilværelse.

- De (politikerne) forholder sig til udtalelser fra producenten om, at biogas ikke lugter, og når det gør, er det en fejl, det BØR ikke lugte.

- Men der sker hele tiden 'fejl på eksisterende anlæg'.

Børn kan ikke lege i lugten
- Mange - borgere/naboer til eksisterende anlæg - klager over lugtgener og forringet livskvalitet, ejendomme der bliver usælgelige og byudvikling der går i stå pga. biogasproduktion.

- Hvad er det Holbæk kommune har så travl med? Hvorfor er de mere interesseret i at please en stor kapitalfond, end tilgodese borgerne i vores byer.

- Vil alle gerne have grøn energi , men ikke på bekostning af borgernes liv i flere byer, skoleelevers og læreres forringede hverdag, børn i daginstitutioner som ikke kan komme ud og lege hver dag pga. lugtgener og fare for giftige udslip, skriver Rikke, der er en af de foreløbig 675 borgere, der protesterer på skrivunder.dk.

 

Golfklubben: Demonstration foran rådhuset
Demonstrationen begyndte i dag kl. 17.00 foran Holbæk Rådhus, og udover de lokale beboere, var der mulighed for at 1100 golfspillere dukkede op. Biogasanlægget skal nemlig ligge 1,6 kilometer fra Midtgolf i Kvanløse, og bestyrelsen i klubben har opfordret alle til at deltage i protesten:

- Kære Medlemmer

- På onsdag d. 23/1 er der afstemning om placering af et nyt STORT Biogasanlæg i Snævre, som ligger 1,5 til 2 km vest for Midtgolfs anlæg. Vi ligger således direkte i vlndfanen.

- Erfaringen fra tilsvarende anlæg i Kalundborg er, at der - på trods af forsikringer om det modsatte - er kraftige lugtgener i form af stank som  'Rådne æg'.

- Bestyrelsen er alvorligt bekymret for, at den foreslåede placering risikerer at skabe mange dage med lugtgener på MidtGolf når vi iøvrigt er ude for at nyde sporten og den friske luft, skriver bestyrelsen i en mail, nationen! er kommet i besiddelse af, hvor de samtidig opfordrer til at skrive under på protesten og oplyser, at der er demo i dag, men hvad tror du?

Biogasanlægget er punkt 22 på dagsordenen:

 

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Sådan ser der ud foran rådhuset i Holbæk lige nu. Flere hundrede borgere frygter at politikerne siger ja til stort biogasanlæg.
58 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere