Den er også indviklet: 20-30 biler er kørt fast i ny jysk bus-sluse

For ni dage siden åbnede busslusen på Dyehavegårdsvej i Kolding, og siden er bil på bil på bil drattet i. Tror du de lærer det?

Endnu en bil. Foto: Hanne Riisgaard
Endnu en bil. Foto: Hanne Riisgaard

- Dyrehavegårdsvej er en vigtig forbindelse for byens bybusser, og vejen anvendes desuden af gennemkørende trafik fra Kolding Midtby mod nord.

- Der kører ca. 2.700 køretøjer dagligt på Dyrehavegårdsvej og trafikmængden er generende for borgerne, der bor langs vejen.

Bussluse vil give mindre trafik
- Det ønskes på den baggrund at forbedre forholdene for borgerne og cyklisterne ved at reducere trafikmængden på vejen gennem etablering af en bussluse umiddelbart syd for Grønningen.

- En bussluse vil medføre en kraftig reduktion af trafikmængden på Dyrehavegårdsvej, ligesom busslusen medfører et behov for en vendemulighed syd for busslusen, da personbiler, varebiler og andre køretøjer med en sporvidde under 2,2 m ikke vil kunne passere slusen.

Sådan skrev Kolding Kommune i et byrådsmødereferat i december, og forleden torsdag var busslusen så parat. Desværre var bilisterne mindre klar, og den lokale avis jv.dk  har siden da bragt fire artikler om bilister, der troede den gik:

D.18. juli: Ny bussluse skaber problemer: Her hænger ældre kvinde fast

D.18. juli: Nabo til ny ulykkesramt bussluse: Mindst 20 bilister er kørt fast

D.19. juli: Trods uheld ved bussluse: Bilister forsøger fortsat at køre over

D.20. juli: Efter uheld ved ny bussluse: Kommunen vil undersøge skiltning

D.21.juli: Nu igen, igen, igen: Endnu en bil kørte fast i bussluse

En af de beboere, der sidder og kigger på folk køre i graven, der kræver at der mindst 2 meter mellem hjulene, er carl Riisgaard, der siger, at bilisterne enten ikke lægger mærke til skiltene, eller også er de ligeglade og forsøger at komme igennem alligevel. Og i kommentarerne til de mange artikler, er der ikke meget træst at hente til de uheldige:

Buschauffør: Nyder tilværelsen lige nu 
- Det fortæller lidt om bilister der er ligeglad med skilte så må de lære det på den hårde måde, skriver Bent F fex, mens Thomas S ikke forstår, at man ikke kan forstå, at man ikke skal køre i bil gennem en bussluse:

- Hvad er det lige folk ikke forstår? Der er da skiltet hvoraf det fremgår at der er indkørsel forbudt, men mon ikke dem der sidder fast, er nogen hvor man evt kan sætte sin tvivl ved, om de måske skulle have et kørekort.....

Stefan S - som vist er vant til at køre store køretøjer - skriver, at de mange uheld er morsom læsning:

- Hvor jeg nyder tilværelsen lige nu. Har ikke tal på, hvor mange artikler med diverse kommentarer, om hvor forfærdeligt det er, når lastbil- og buschauffører ikke ser den skiltning der er i trafikken. Enten er de for dumme eller de sover bag rattet osv. osv.

Kommunen: Det er et opstartsproblem
- Nu rammer det heldigvis bilisterne selv. Og ja, som buschauffør, gør denne læsning mig i godt humør. Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Martin Sejersgaard-Jacobsen, der er områdechef for anlæg og drift i Kolding Kommune, siger til avisen, at de mange påkørsler nok hænger sammen med, at busslusen er nyanlagt.

- Jeg ser det også som et opstartsproblem. Vi så det samme, da der blev lavet bussluse ved storcentret. Der var der også en del påkørsler i begyndelsen, siger han, men hvad siger du?

Tror du bilisterne i Kolding bliver bedre til at undgå at havne i busslusen?

Hvor mange biler tror du dratter i Koldings nye bussluse i august måned?

Se resultat

Hvor mange biler tror du dratter i Koldings nye bussluse i august måned?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
1 af 2 Sådan ser busslusen ud oppefra. Foto: Kolding Kommune
2 af 2 Endnu en bil. Foto: Hanne Riisgaard
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen