Den værste SMS en mor kan få: Har ikke lyst til at leve

Ellen B er desperat - så desperat, at hun beder nationen! om hjælp, nu hvor ingen andre vil hjælpe.

Jeg har været hos politiet, i borgerservice samt i kontakt med social-og boligborgmesteren samt psykatrien og hjemløseenheden, mm. Og ingen reel hjælp er at hente nogen steder. Men kan det virkelig være rigtigt at desperate unge med svære psykiatriske diagnoser, der er hjemløse og til fare for sig selv og andre uskyldige borgere ingen retssikkerhed har i Danmark i dag, skriver Ellen eftet at hun modtog disse SMS'er fra sønnen.
Jeg har været hos politiet, i borgerservice samt i kontakt med social-og boligborgmesteren samt psykatrien og hjemløseenheden, mm. Og ingen reel hjælp er at hente nogen steder. Men kan det virkelig være rigtigt at desperate unge med svære psykiatriske diagnoser, der er hjemløse og til fare for sig selv og andre uskyldige borgere ingen retssikkerhed har i Danmark i dag, skriver Ellen eftet at hun modtog disse SMS'er fra sønnen.

- Hjælp. Men hvor er du?

- Angsten og frygten stivner i en når jeg læser den meddelelse min søn har sendt mig.

 

- Nej, nej, nej. Du må ikke….

Jeg elsker dig
- Der må stadig være tid til at forhindre det…Det kan da ikke være rigtigt. Der må være en anden løsning.

- Jeg elsker dig. Du må ikke give op.

Sådan indleder Ellen B et brev til nationen! om at føle sig totalt glemt og overladt til sig selv. Ellens 23-årige søn er nemlig psykisk ustabil og har lige splittet hendes lejlighed ad i vrede, frustration og desperation - og derfor er Ellen nu flygtet fra sit hjem, og lever under jorden.

Hun prøver at skaffe hjælpe til sin søn, men lige meget hvor hun ringer hen, bliver hun stillet videre. Nu er hun så desperat nok til at spørge nationen! om råd. hendes brev, som hun skrev efter at hun modtog en barsk SMS fra sønnen - fortsætter således:

- Gråden vælter frem, mens jeg tænker på 1000 ting og åndedraget bliver hektisk.

Hver gang er lige skrækkelig
- Jeg sidder i toget og folk kigger, og jeg siger, at min søn lige har skrevet, at han er på vej til at begå selvmord foran toget på Flintholm ved broen.

 

- Det er ikke første gang at han skriver at han ikke vil leve mere. Men hver gang er lige skrækkelig og angtsfuld.

- Vent. Jeg ringer til politiet og får fremstammet, at min søn er ved at springe ud foran et tog: -  Se om i kan nå det at forhindre det.

- Jeg plager, skynd jer.

- Han ringer igen, min søn, hjælp mig. Jeg kan ikke mere.

Han truer mig, mine naboer - vi er ældre og bange
- Det er så nervepirrende og angstfuldt. Min søn er frustreret og kan ikke få hjælp.

- Han og kæresten er meget psykisk sårbare, og de – og jeg – har kæmpet med systemet i mange år.

- De sidste 5 år har de været kastebold mellem kommunerne København, Sakskøbing og Næstved.

- De mangler et  sted at bo, de mangler hjælp fra psykiatrien, de mangler hjælp til at få en tilværelse, der er et menneske værdigt.

Han føler ikke at der er brug for ham
- De føler ikke der er brug for dem i samfundet, at det ville være bedre, hvis de var døde.

- De har truet os, vores naboer og hele vores beboelse er fyldt med afmagt og frustration.

- Vi er mange ældre mennesker her, og vi er bange for min søn.

- Politiet siger at jeg bare må ringe, når han og kæresten kommer og truer, men når politiet så kommer, er de gået.

- Alle steder vasker de hænder og sender dem videre, og videre og nu er bægeret fuldt.

Men kan det være rigtigt - at der ikke er brug for min søn?
- Kan det være rigtigt, at der ikke er hjælp til et menneske i nød – at der ikke er brug for min søn og hans kæreste, bare fordi de er psykisk sårbare.

- Hilsen en fortvivlet mor og et desperat ungt psykisk par. HJÆLP, skriver Ellen, men hvad svarer du?

Hvad skal systemet gøre, hvad kan man forvente af hjælp til sin voksne og psykisk syge søn, der truer og siger han ikke har lyst til at leve?

 

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Jeg har været hos politiet, i borgerservice samt i kontakt med social-og boligborgmesteren samt psykatrien og hjemløseenheden, mm. Og ingen reel hjælp er at hente nogen steder. Men kan det virkelig være rigtigt at desperate unge med svære psykiatriske diagnoser, der er hjemløse og til fare for sig selv og andre uskyldige borgere ingen retssikkerhed har i Danmark i dag, skriver Ellen eftet at hun modtog disse SMS'er fra sønnen.
106 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere