Den var ikke gået i Somalia

Når jeg fortæller mine landsmænd derhjemme, at en minister er blevet straffet, så bliver de overraskede. Her er alle lige for loven, skriver Dahir, der kom til Danmark i 1993 og i dag arbejder i supermarked

Dahir synes det er skønt at bo et land, hvor ministre kan blive dømt
Dahir synes det er skønt at bo et land, hvor ministre kan blive dømt
Følg nationen!

- 15. marts 2017 fejrede Støjberg regeringens 50. gennemførte stramning på udlændingeområdet med en lagkage.

- Den var usmagelig, umenneskelig og udansk.

- Men her er en lagkage, der er både Grundloven og danskheden værdig.

Det var aldrig sket i Somalia
- Der, hvor jeg kommer fra, kan en minister ikke blive sigtet, retsforfølges eller dømmes.

- Men hvor er det dejligt, at vi kan gøre det her i Danmark,  hvor alle er lige for loven. Og det må vi ikke tage for givet.

Mine venner derhjemme er fulde af beundring
Sådan indleder Dahir, der kom fra Somalia i 1993 og efter en uddannelse som butiksassistent i dag arbejder i et supermarked, et brev til Nationen! om den 60 dages fodlænkestraf tidligere minister Inger Støjberg har udstået i dag.

Støjberg inviterer til fest: - ALLE er velkomne

Og den fest hun holder i morgen for alle dem, der har støttet hende. Dahir synes nemlig, det er fantastisk at bo i et land, hvor systemet straffer politikere. Hans brev fortsætter således:

- Når jeg fortæller den her historie til mine landsmænd derhjemme, så bliver de overraskede og fulde af beundring.

- Den dag, du fik din dom, udtalte du, at du var overrasket, og at det var de danske værdier, der havde tabt.

- Det er faktisk omvendt, Inger.

Du har fortjent den dom
- Alle dem der har respekt for Grundloven og de danske værdier synes, at det var en festlig dag, hvor Grundloven og de danske værdier vandt over magthaverne.

- 25 ud af 26 højesteretsdommere har dømt dig for at have administreret lovgivningen forkert. Derfor har du fået den dom, du har fortjent. 

- Du kan have den mening og den holdning, du vil, men når du er folkevalgt politiker, må du da i det mindste have respekt for den lov, du er med til at lave og samtidig er med til at administrere som minister.

Og tillykke med, at den er overstået
- Du er en stærk og stædig kvinde - med mange ekstreme holdninger - men pas på Inger, for nogle gange ødelægger du mere, end du gavner.

- Nu har du fået din dom overstået og tillykke med det, men du må ikke ende som en bulldozer uden bremser, skriver Dahir, der har bagt den her kage i dagens anledning:

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind