Derfor bringer vi billedet af Jan

Jan Lindholdt blev fængslet, sigtet for mordet på Maria. Nu skylder Ekstra Bladet manden en kæmpe undskyldning, mener flere på nationen!

Dagens forside.
Dagens forside.
Følg nationen!

FRA REDAKTIONEN 9. JANUAR 2017: Denne artikel bliver læst en del lige nu, selv om den er skrevet i 2010. Vær opmærksom på, at der er tale om en gammel artikel.

Mange på nationen! mener, at politiet skal betale en kæmpe erstatning til Jan Lindholt, der først blev fængslet, sigtet for mordet på Maria, men nu er løsladt. Frikendt af DNA-spor. Og så er der dem, der mener, at Ekstra Bladet skylder Jan Lindholdt en undskyldning - eller erstatning - for at have bragt hans navn og billede.

- Håber da alle facebook tosserne, som oprettede hade-grupper, og Ekstra Bladets latterlige chefredaktør kommer med en kæmpe undskyldning. Det var jo trods alt ikke alle medier, som følte trang til at offentliggøre hans navn og billede, skriver nationen!-medlem Peter J. f.x.

Chefredaktør Poul Madsen svarer:

- Vi har hver dag gjort meget ud af, at understrege, at den 48-årige Jan Lindholt Mikkelsen kun er sigtet. Vi har skrevet det med STORE typer på forsiden og nævnt det, hver gang sagen er blevet omtalt. Jeg tror udmærket, læserne ved, at når man er sigtet, er man ikke dømt.

- Hvis den 48-åriges forsvarer eller anklageren havde ønsket navneforbud, havde de bedt domstolen om det. Det gjorde de ikke. Til Jyllands-Posten sagden den 48-åriges forsvarer Morten Wagner:

'Det er en taktisk overvejelse, men i mange tilfælde kan et navneforbud faktisk skade mere, end det kan gavne. For hvis ikke offentligheden ved, hvem den sigtede er, så udelukker det også, at der kan dukke vidner op, som har været sammen med den pågældende på et tidspunkt, der er relevant for sagen. Det er en meget behersket problemstilling, om der er navneforbud eller ej i forhold til at være sigtet for et manddrab.'

Og man skal lige huske, at det ikke er Ekstra Bladet, men politiet, der har sigtet manden for manddrab. Domstolen har vurderet politiets materiale og på den baggrund varetægtsfængslet ham i 21 dage og i øvrigt også besluttet, at han skal mentalundersøges.

Vi kunne naturligvis have valgt - modsat domstolen, forsvarer og anklager - at sløre mandens identitet. Det gjorde vi ikke, først og fremmest, fordi det ikke er ulovligt, men også fordi vi mener at det har offentlighedens interesse, at se og høre hvem den sigtede er i en af de mest bestialske drabssager i årevis. På samme måde som vi undervejs har brugt mange kræfter på at tjekke om politiets sigtelse nu også holdt. Nu da det viser sig ikke at være ham, at politiet ganske enkelt havde fat i den helt forkerte mand, er det naturligvis også vores opgave at fortælle offentligheden at han er uskyldig. V i beskriver virkeligheden som den er. Vi er journalister - ikke domstole eller politi.

Derudover er det en illusion at forestille sig at en person, der anholdes, sigtes og varetægtsfængsles for mordet, vil kunne skjule sin identitet - ligegyldigt om vi giver ham en maske på eller ej. Arbejdskollegaer, naboer, ja hele Herning vil vide hvem han er. Så vi fortryder ikke noget, heller ikke nu hvor Jan Lindholdt Mikkelsen er løsladt, frikendt af DNA-spor.

Derfor er Jan Lindholdts billede på forsiden igen - nu med overskriften RENSET i kæmpe typer.

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.