Derfor får kræftsyg Erik ikke sit depositum: Han hostede

Erik købte en rejse, og gik til lægen dagen efter med sin hoste. Og fordi han fortalte lægen, at han havde hostet i nogle dage, gælder rejseforsikringen ikke

Eriik er vred over, at han ikke kan sit depositum for en rejse retur. Privatfoto
Eriik er vred over, at han ikke kan sit depositum for en rejse retur. Privatfoto

- Den. 14 okt. 2015 købte vi en rejse til Tenerife med afrejse d. 3/1 2016 i 14 dage, samlet pris kr.15,526. Vi indbetalte 3390 kr i depostitum

- Dagen efter. d.15/1 2016 ringede jeg til min læge, for at få noget for hoste.

Det viste sig at være cancer
- Det hjalp ikke, og jeg blev så sendt til røntgen, og senere til scanning, hvor det viste sig at være kræft på højre lunge.

Sådan skriver Erik til nationen! i et brev om definitionen på sygdom og akut opstået sygdom, og de penge, han synes han er blevet snydt for, fordi hans hoste viste sig at være cancer. Brevet fortsætter således:

Vi valgte derfor at afbestille rejsen
- Vi valgte så at afbestille vores rejse, da der forud lå en masse undersøgelser.

- Efter undersøgelserne blev jeg så opereret i Odense, hvor de tog en halv lunge.

- Vi havde da tegnet afbestillingsforsikring hos GAUDA, men her hopper kæden af.

Og jeg synes cancer er akut
- De vil ikke betale vores dispositum kr 3,390 tilbage, da de mener, at jeg har været syg inden jeg købte rejsen.

- Her mener jeg på det kraftigste, at det må da gå ind under, ET AKUT TILFÆLDE.

- Jeg har klaget, men intet hjælper, og så tænker jeg bare, hvad hvis jeg havde betalt hele beløbet på kr. 15,526, skriver Erik, der gerne vil advare andre om at stole for meget på deres rejseforsikringer.

Hvad mener du? Har Erik en pointe?

Forsikringselskabet skriver til Erik, at de har gennemgået hans klage, og fastholder at han ikke er berettiget til at få sine penge tilbage.

Forsikringen dækker ikke, hvis der har været symptomer
- På baggrund af din henvendelse, har vi gennemgået din sag på ny i den klageansvarlige enhed. Det vil ikke medføre en ændret afgørelse, idet sagen er behandlet korrekt efter forsikringsbetingelserne.

- Selv om du ikke har følt dig syg, da du bestilte rejsen, ændrer det desværre ikke på, at det er vilkårene i den indgåede forsikringsaftale, der er afgørende for, om der kan ydes forsikringsdækning eller ej.

- Som nævnt i den tidligere korrespondance omkring sagen, så dækker forsikringen alene sygdom, der er opstået akut i forsikringstiden.

- Dette er uddybet af følgende punkt i forsikringsbetingelserne nr. 722:

Punkt 7.1 Forsikringen dækker ikke i tilfælde af:

a)     Sygdom/tilskadekomst eller graviditet, der er årsag til afbestillingen, var til stede ved køb af forsikringen. Denne undtagelse gælder også, selvom der ikke er stillet en endelig diagnose, men sygdommen/tilskadekomsten eller graviditeten alene har udvist symptomer eller er under udredning.

Og du og lægen bekræfter at du havde hostet
- Ud fra de oplysningerne som vi har fået i sagen, så købte I rejsen hos Bravo Tours den 14. oktober 2015 og indbetalte depositum den 15. oktober 2015, hvor afbestillingsdækningen trådte i kraft.

- Den 15. oktober 2015 opsøgte du læge og i forbindelse med denne konsultation, lavede din læge følgende journalnotat:

 

 

- Da du selv oplyser, at symptomerne først opstod en uge før købet af rejsen, kan der naturligvis være tale om en misforståelse mellem dig og din læge.

- Hvorvidt symptomerne opstod en uge eller tre uger inden købet af rejsen, er dog ikke afgørende for vores vurdering af sagen, idet vores vurdering alene beror på, om symptomer er opstået inden selve købsdagen.

Så vi fastholder at sagen er behandlet korrekt
- Idet både du og din læge bekræfter, at dine symptomer opstod 1-3 uger inden købet af rejsen, må vi fastholde, at forsikringsbetingelserne ikke er opfyldt og sagen således er behandlet korrekt.

- Selv om vi ikke kan give dig erstatning, håber vi hermed at have givet en uddybende begrundelse for vores afgørelse, og vi håber, at du er i bedring, skriver selskabet, der henviser til en kendelse fra Ankenævnet for Forsikring, hvor en forsikringstager havde smerter i ryggen ved bestilling af rejsen og tegning af afbestillingsforsikring, men først gik til læge derefter og senere fik konstateret, at smerterne skyldtes en diskusprolaps.

'Selv om forsikringstager ikke havde grund til at tro, at rygsmerterne var tegn på en operationskrævende diskusprolaps, var der sygdomssymptomer på tidspunktet for tegning af afbestillingsforsikringen og ikke dækning ifølge forsikringsbetingelserne'.

Har du et godt råd til Erik - og måske en oplevelse med rejseforsikring, du gerne vil dele med andre læsere?

 

 

1 af 2 
2 af 2 Eriik er vred over, at han ikke kan sit depositum for en rejse retur. Privatfoto
98 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere