- Jeg kører taxa søndag til torsdag aften.
- En anden chauffør kører bilen fredag og lørdag
- Og jeg slet ikke travlt i alle ugens dage
Tag dog på bodega en anden aften
- Der findes altså andre dage på ugen ud over fredag og lørdag aften, hvis hr/fru Jensen skal på bodega og skal hentes hjem.
- De kan vælge at gå til bodega i de mindre belastede tider, hvor arbejdspresset er lidt mere jævn fordelt.
Skats hjemmeside går jo også ned
- Skats hjemmeside går f.ex. også hvert år ned i marts måned pga årsopgørelser, hvor man venter timevis for at komme ind..
- Det er det man kalder spidsbelastning.
Sådan indleder taxachaufføren S et brev til nationen! om at køre taxa - og føle sig skidt behandlet af nogle kunder. S har nemlig læst om de nordsjællandske bodega-ejere, der klagede over, at deres kunder skal vente timevis på en taxa for tiden. Og han vil gerne give sit besyv med.
Sure bodega-ejere: Det kan ikke være rigtigt
Alle sku' køre kl. 22.00 - og det var det
S synes nemlig kunderne skal tænke sig lidt mere om, før de brokker sig - for livet som taxa-chauffør er ikke en dans på roser. Hans brev - som han håber du vil dele til alle, der kører taxa engang imellem - fortsætter nemlig således:
- Under covid 19 - hvor alt lukkede kl 22 - fik alle vi vogne ture præcis kl 22.00, hvor alle skulle hjem på samme tid.
Man kan ikke leve af luft - og mange fik stress
- Man nåede så en enkel tur eller to, så var festen forbi 22.30, og byen en spøgelsesby, og samtlige vogne var arbejds løse.
- Ingen kærede sig om, hvordan vi sku leve efter kl. 22.00, folk skulle jo bare hjem.
- Og man kan ikke leve af luft og 0 kr i flere timer for 90% af os arbejder på provisionsløn.
- Mange fik stress af jagte ture, for taxa-manden har et liv og en familie, der skal forsørges.
Tre gader til 90 kr
- Og han står ikke stille ugen igennem og venter på den bodega-tur fra en halvfuld hr. Jensen, der skal 3 gader længere hen ..... til måske 90 kr.
- Det lever man ikke af.
- En anden udfordring i weekenderne er respekten på bestilte ture. Den er væk pga alkohol.
- Folk ringer og bestiller og hopper så på en vogn, som de fanger på gaden. Resultat: kollegaen kører forgæves
Fulde folk bestiller for mange taxa'er
- Det er spild af tid, ressourcer og brændstof, med kæmpe frustration til følge.. :(
- Et tredje problem er, at folk ringer efter samme tur til 3 eller flere forskellige selskaber og tager den som kommer først - uden at afbestille de øvrige.
- Nej, respekt til erhvervet er ikke eksisterende, og SLET ikke når man er beruset.
Så mange slukker og køre kun gadeture
- Som modsvar til dette har mange chauffører valgt at slukke for anlægget, eller afviser radio ture/kører, når de er i byen. De kører udelukkende på gadetur, skriver S, der synes, der burde indføres et 'forgæves kørsels gebyr, som kunden - der har bestilt en vogn men i mellemtiden har taget en anden vogn - skal betale:
- Lidt ligesom når man udebliver fra en lægeaftale eller tandlægen eller andet lignende, så er der et gebyr.
- I taxa-branchen er dette gratis, og det tit, at der dukker 2 eller flere biler fra forskellige selskaber op på samme tid eller lige efter hinanden.
- I et enkelt tilfælde valgte vi alle at køre fra adressen, uden at tage kunden, for vi synes det er virkelig svinsk, skiver S, men hvad siger du?